blablablog

Comeback

2012-01-19T08:58:00.002+01:00

Som de trofaste læsere af min blog vil vide, så er jeg optaget af kritisk, fair og velunderbygget journalistik. Jeg ser gerne, at den danske journaliststand udfordrer autoriteterne og kigger dem efter i sømmene. Det kan være magthavere, myndigheder, organisationer, politikere og virksomheder. Det samme gælder den fjerde statsmagt, medierne selv. Selvjustits og efterkritik kan kun fremme mediernes kvalitet, så de fastholder og udbygger læserskaren. Det er godt for demokratiet. Men konkurrencen gør desværre, at medierne til tider misser fakta og baserer for meget på spin, løse rygter og ondsindet sladder. Jeg kender bedst til relationen mellem medier og virksomheder, og der har været gange, hvor virksomheder (og jeg selv) berettiget og uberettiget er blevet hevet igennem mediemøllen. Dette vil jeg fremover skrive mere om og vil bl.a. fremlægge korrespondance og dokumentation hver gang, jeg oplever medierne publicere historier med løsagtig hånd. Det er blevet tid til et comeback.

De seneste mange måneder har det ellers ærværdige og førhen så troværdige dagblad, Berlingske, praktiseret en underlig form for journalistik. Ensidigheden er udtalt, og bladet er blevet part i omtalen af den virksomhed, jeg arbejder for. Det er egentlig okay, at man tager et standpunkt, men ikke når man gør det under dække af objektiv journalistik. Det er det ikke. Jeg vil i den kommende tid dokumentere en række forhold, hvor bladet bevidst fx ikke gengiver mine svar på deres spørgsmål, og hvor de groft fordrejer fakta. Berlingske har tabt sutten.

Det er egentlig også ærgerligt, at jeg så skal bruge min egen blog til at udtrykke det her. Men jeg (og mange andre danskere) har ikke fri adgang til medierne med vores version af virkeligheden.

Grundfos værdier

2011-06-29T16:45:00.000+02:00

BJERRINGBRO: Virksomheder med skarpe, veldefinerede og udlevede værdier klarer sig bedst i den globale konkurrence. På Grundfos har vi netop revitaliseret og relanceret vores værdier i samarbejde med samtlige 17.000 medarbejdere.

Erling Olsen - en socialdemokratisk supermand

2011-06-27T20:00:00.005+02:00

AALBORG: En socialdemokratisk supermand er gået bort. Tidligere boligminister, justitsminister og formand for Folketinget, Erling Olsen, døde i dag, 84 år gammel. Uglen var mit store politiske idol. Han besad politisk mod, tæft og en vilje i en sådan grad, at mange dengang - og ikke mindst i dag - ikke ville nå ham til sokkeholderne. Og så besad han en sjælden lune og selvironi, som er ganske få politikere beskåret. Han var et fantastisk menneske. En original.

Jeg lærte ham først rigtigt at kende, da jeg i slutningen af 90'erne var indkaldt som stedfortræder og senere som fuldgyldigt medlem af Folketinget. Det var en svær tid for mine antiautoritære tilbøjeligheder at skulle have læst og påskrevet fra emsige ordførere og gruppeledelsen. Ofte tænkte jeg på at forlade pladsen, når skideballerne og ritualerne tog overhånd. Men altid fik Olsen mig tilbage i sædet. Det gjorde han også for min sidekammerat på de bagerste rækker (Grebningen), Jacob Haugaard. Der blev drukket en del kaffe hos formanden, når vi var kørt sure i palaveret, men så kunne Olsen finde på nye og spændende opgaver til os. "Vi kunne jo udfordre det bestående og forstenede ved Folketingets debatform", foreslog han.

Det var umuligt at ændre visse fastgroede traditioner som for eksempel tiltaleformen "Hr" og "Fru". Men noget måtte der ske. Desværre var partierne ikke med på Dr. Olsens fornyelse. Socialdemokratiet var vel nok de mest reaktionære, så det var lidt af en opgave for den socialdemokratiske folketingsformand. Derfor lavede Jacob til tider ravage med vidunderlige dagsordensforslag, der afstedkom kaotiske tilstande ved tingets åbninger og afslutninger. Har var alting jo så forprogrammeret og forudsigeligt. Regeringen skulle bekræfte sit flertal, oppositionen sit mindretal. Men hvad skulle man stemme, når Haugaard for eksempel fremsatte følgende: "Folketinget opfordrer regeringen til at gøre det endnu bedre at være dansker og går herefter videre med næste punkt på dagsordenen". Regeringen kunne ikke stemme for, og oppositionen kunne heller ikke. Men var de så imod, at det skulle gøres endnu bedre at være dansker? Næppe. Men stemme for noget, man egentlig var enige i gik ikke. Det var Erling Olsens påhit (jeg stod for formuleringen "...endnu bedre...), og Jacob udførte den og udstillede derved de tåbelige og betydningsløse åbnings- og afslutningsritualer. Omsider lykkedes det Dr. Olsen med snilde og et skævt smil at modernisere dele af Folketingets debatter, så for eksempel spørgetimerne med ministrene i dag er lidt livligere end før hans formandstid.

Jeg sad overfor ham på min faste plads til gruppemøderne - i øvrigt flankeret af Svend Auken og Hardy Hansen. Hans skæve smil, glimt i øjet og venskabelige nik gjorde ethvert møde til en behagelig oplevelse. Jeg var altid tryg i hans nærvær. Måske fordi han aldrig slap trangen til selv at udfordre det bestående og bekæmpe det forstenede og dogmatiske. Når jeg i ungdommelig kådhed udtrykte mig for bramfrit om Christiansborgs manglende kontakt med virkeligheden eller mit partis rigide topstyring, tog han altid mit parti og forsvarede mig og min ret til stor irritation for visse gruppefæller. Ofte havde jeg faktisk uret, men Erling Olsen bakkede af princip altid op.

Erling Olsen blev min ven, og vi vekslede - dog med alt for lange mellemrum - skriverier om stort og småt. En politisk ener, en socialdemokratisk supermand og et fantastisk indsigtsfuld og rart menneske er her ikke mere. Jeg glemmer ham aldrig. Æret være hans minde.

Tag en kiks, Troels

2011-02-03T17:43:00.007+01:00

Danmarks skatteminister er sur. Det stod tydeligt at læse i lørdagens Berlingske. Troels Lund Poulsens politiske virkelighedsbillede er forstyrret, fordi nogle danske virksomheder er kommet til at udtrykke sig positivt om nogle af de tanker, der er præsenteret i S og SFs vækstudspil, der fokuserer på bl.a. energi, miljø og vandteknologi. Skatteministeren mener, at erhvervslivet kun roser de rødes udspil for at få grønne statskroner. Og det kan de altså ikke være bekendt, mener den forblændede minister. Det passer bare ikke.

Tag en kiks, Troels. Nu er det vistnok stadig tilladt at mene, hvad man vil herhjemme. Det gælder såvel ministeren som erhvervslivet. Når der fremlægges tanker, der måske kan bibringe vækst og mere beskæftigelse, så bliver de noteret og vurderet ude i samfundet. For det er sådan i erhvervslivet, at her lytter man efter, hvad der siges og ikke går så meget op i, hvem der siger det. Det er omvendt i politik. Og det bliver kun værre indtil valget.

Lørdagens frontalangreb er naturligvis udtryk for frustration og en frygt for at miste magten. Fair nok. Men ministerens politiske tunnelsyn tager afsæt i fordums tiders industrisamfund, hvor arbejdsgivere partout støttede de blå og lønmodtagerne de røde uden nødvendigvis at forholde sig synderligt detaljeret og nuanceret til den politiske substans. Tiderne er skiftet. Virksomheder plejer kontakt med alle, der vil lytte og tale om fremtidens udfordringer. Man skal være blind og døv, hvis man ikke har noteret sig erhvervslivets frygt for de eksplosive udgifter i den offentlige sektor og den manglende økonomiske ansvarlighed og finansiering af de gode hensigter hos visse partier. Og har ministeren ikke kendskab til den massive globale efterspørgsel efter klimavenlige og bæredygtige teknologier udviklet i Danmark?

De fleste erhvervsfolk lever i nutiden og har lagt industrisamfundets forbenede ideologier og fastlåste positioner bag sig. Markedskendskab, konkurrenceevne og omstillingsparathed er alfa omega, og det gør virksomhederne politisk farveblinde. Dialogen dyrkes med som mange som muligt, så forståelsen for den private sektors betydning for ny vækst i en globaliseret verden øges - ligegyldig hvilken farve regeringen måtte have. Det bliver de såmænd ved med trods skatteministerens strenge formaninger. I øvrigt er de fleste af de virksomheder, ministeren skælder huden fuld, store internationale aktører med anseelige globale markedsandele. Ganske vist har de rødder i Danmark, men den eneste værdi Danmark reelt tilfører dem er affektionsværdi. Statskroner og markedsandele i vores dejlige lille land betyder ikke alverden. Det er i udlandet, kronerne skal hentes hjem. Og når S og SF så oven i købet fastslår, at private – og grønne - virksomheder er grundstammen for fortsat velstand og velfærd, er det da prisværdigt.

Politikere af enhver farve er mig bekendt altid velkomne til at tage en tur ud i virkeligheden hos landets virksomheder til en snak over en kop kaffe. Og mon ikke at der også bydes en kiks, hvis det skulle være nødvendigt.

Uden pointer

2010-12-07T22:34:00.005+01:00

AALBORG: I de seneste uger har jeg fulgt den danske debat om yderligere stramningen af familiesammenføringsregler via pointssystemer: Debatten var et bevis på, at dansk politik og dens aktører i disse tider desværre alt for let falder for fristelsen for at føre symbolpolitik med den absolut laveste fællesnævner og uden substantielle pointer. VKO gør igen en minoritet til prügelknabe i kampen om magten. Og S-SF følger trop. Reglerne er stramme nok i forvejen, og de virker efter hensigten. Heldigvis har en del erhvervsfolk af borgerlig observans omsider sagt fra.

Men ikke nok med det, så erklæres globalisering og udlængsel også som noget strafbart. Jeg tænker på SU-forslaget fra S, SF og DF, hvor unge danskere skal tilbagebetale dele af SU'en, hvis de rejser til udlandet inden for fem år efter færdiggørelsen af deres uddannelse i Danmark. Det virker som om ingen rigtig har forstået, at det er globaliseringen, der skal drive væksten. Vi er et lille land med et lille sprog og alligevel har vores historie vist, at vi kan bedrive noget stort takket være vores udsyn og indblik i den store verden, vi er en lillebitte del af. Hvor ville det dog være befriende, hvis vi kom tilbage til det udgangspunkt. Men det kræver jo mod.

Læs mere her:
http://www.berlingske.dk/debat/pointaftale-skader-erhvervslivet
http://www.berlingske.dk/politik/erhvervstop-i-faelles-front-mod-udlaendingepolitikken

Nice Night

2010-11-11T03:12:00.003+01:00

TAIPEI: paa vej gennem byen efter succesrigt møde med Taiwans regering.

Udsigt

2010-11-09T04:23:00.002+01:00

SHANGHAI: udsigten fra Grundfos Chinas kontor i Shanghai er imponerende.
Kontoret ligger på 50. etage.

Tja, hvorfor ikke...

2010-11-07T09:04:00.002+01:00

SHANGHAI: Obama Entertainment Club står der. Det er en natklub i den fashionable del af Shanghai

Kvart i tolv

2010-11-06T05:14:00.003+01:00

BEIJING: Mens jeg er herude lanceres et samtaleskrift om dansk vækst- og erhvervspolitik. Det er skrevet af fire mennesker fra forskellige hjørner af den danske virkelighed. Jeg er en af dem. Sammen med Kasper Fogh Hansen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Uffe Elbæk har jeg forfattet et skrift, der forsøger at tage livtag på nogle af udfordringer, vi står overfor. Det er ment som et udogmatisk indlæg i den politiske debat, der desværre forekommer fastlåst i gamle politiske positioner. Det er kun et par uger siden, at vi mødtes første gang. Det var for at sætte punktum for en ihærdig mail-korrespondance, der nu ender ud med skriftet "Kvart i Tolv". Vi har som nævnt vidt forskellige baggrunde, men fælles er en bekymring og frustration over, at der ikke debatteres nok om nye veje i vækstpolitikken.

Mit eget ærinde er især at fremme den basale kendsgerning, at hvis vi ikke har et driftigt privat erhvervsliv, så kan vi godt droppe tankerne om et ordentligt velfærdssamfund. Pengene skal jo hentes et eller andet sted, og vi kan altså ikke leve af at klippe hinanden. Ergo skal vi have væksten tilbage på sporet, og den skal ske hos private virksomheder, der får succes på den globale markedsplads. Det fordrer iderigdom og mod til at tænke nyt. For konkurrencen er hård, og ikke mindst virksomheder fra Kina står på spring til at tage over, hvor vi har sluppet taget - og slappet alt for meget af. Vi danskere er nemlig ved at blive selvfede og bilder os ind, at vi er klogere end alle andre. Jovist, har vi et forspring på visse områder, fx inden for cleantech, men vi overhales hurtigere, end vi aner det, hvis vi ikke konstant fornyer os gennem kreativitet og blik for verdens behov. Det er jo det, vi som lille nation altid har været så gode til; at opsnuse nye behov på kloden og så innovere og udvikle produkter og serviceydelser til at dække dem. Men vi er ved at deponere vores kreativitet, udsyn og opfindsomhed i snæversynet, egoistisk og selvforherligende handlingslammelse. Verdens tilstand og globalisering virker skræmmende på alt for mange beslutningstagere og meningsmagere. Det er en mulighed - ikke en begrænsning.

Og så skal vi have genskabt ansvaret hos den enkelte. Det er som om, at vi har glemt at tage ansvar for vores egen tilværelse og ikke mindst for det, der er fælles. Vi skal have genskabt en social balance i Danmark. Det er det, der har gjort os stærke førhen. Det har nysgerrigheden og opfindsomheden også.

Du kan læse og downloade skriftet her: http://www.kvartitolv.dk/.

Det rykker

2010-11-06T05:04:00.000+01:00

BEIJING: Jeg er i Kina igen, og hver eneste gang overraskes jeg over den fart, kineserne har på. Fløj om natten fra Amsterdam hertil og tog efter et bad på hotellet til en konference om normmotorers betydning for energiforbrug og CO2 udledning. Bag arrangementet stod Grundfos og min gode kollega Peter Yan, som i egenskab af Public Affairs Director for Grundfos China havde indbudt de væsentligste og mest betydningsfulde kinesere til at dele viden og holdninger om emnet. Normmotorer findes overalt i industrien, og de er særdeles energibelastende. Takket være nye standarder i EU vil der fremover blive stillet krav til disse motorers energiforbrig, og de vil sænke forbruget betragteligt. Øvelsen her i Kina handler om at få dem til at gøre noget lignende. Det sker ikke lige med det samme. Men de er meget opmærksomme og dygtige til selv at rykke i den rigtige retning. For de ved det godt. Men energi er - indtil videre - uhyre billigt her, så det incitament duer ikke. Men kineserne tænker eksport også, og de kan godt se, at de ikke slipper udenom at skulle innovere energirigtige produkter selv. Her til morgen noterede jeg mig, at China Daily (et af Kinas mest læste dagblade) var indpakket i en klimavenlig annonce fra Volkswagen. Det gør man ikke, hvis man ikke tror på, at det rykker.

Genialt

2010-10-21T10:02:00.001+02:00

AALBORG: Amerikansk politik er på en og samme tid fascinerende og frastødende. Derfor er det så dejligt befriende, når den komikeren Jon Stewart hudfletter politikere og ikke mindst medierne. Nu har han sat sig for at bringe fornuften tilbage ved at mobilisere amerikanerne til en stor demonstration den 30. oktober i Washington DC. Det er genialt.

Da jeg var ung

2010-10-21T09:59:00.000+02:00

AALBORG: Den anden dag så jeg en af mine facebook-venner linke Aalborg Stadsarkivs videoarkiv. Hun fortalte, at man her kunne se et interview med den lokale formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Kim Nøhr Skibsted, sige noget om den stigende ungdomsarbejdsløshed. Klippet er fra TV-Aalborg, som var en blandt mange af A-pressens forsøg på at sætte sig på lokal-tv. Indslaget er fra 1985. Jeg er 19 år gammel. Og det er min tv-debut. http://www.moviscop.dk/?vif=2407653.

Et andet indslag stammer fra 1986. Her tager jeg frække ord i min mund om den daværende undervisningsminister Bertel Haarder. September var den store kampagnemåned mellem valgene for de politiske ungdsomsorganisationer. Det var nemlig skolestart, og alle agiterede massivt på landets ungdomsuddannelser. http://www.moviscop.dk/?vif=2407985.

Klippene er naturligvis hundehamrende morsomme, for de siger meget om tiden og den politiske retorik. Men samtidig siger de meget om, hvor jeg fik mine idealer fra. Den tid vil jeg benævne som noget af det sjoveste og mest lærerige i mit liv. Her fik jeg formet mine politiske anskuelser. Jeg mindes min DSU-tid med stor glæde.

USA juni 2010

2010-06-16T13:59:00.001+02:00

Nogle snapshots fra min tour til USA. De fleste er fra lufthavnene I New York, Fresno og San Francisco. De glade sommerfotos nederst er fra tagterassen paa Soho House I New Yorks meatpacking district.

Philadelphia, New York og Fresno.
Best regards,
Kim Skibsted, Grundfos, via blackberry +4530525020

Selvcensur

2010-02-28T20:51:00.004+01:00

AALBORG: Jeg kan måske godt virke lidt kort for hovedet, når jeg kommenterer tingenes gang i dansk politik her og på min facebook. Jeg er for tiden ganske kritisk over for dem, som jeg altid har holdt mest med og af. Men jeg er så ked af den politiske lemmingeeffekt, der er så udtalt for tiden - og som frem til næste valg vil blive endnu værre. Jeg foragter det menneskesyn og den politik, Dansk Folkeparti står for. Det betyder ikke, at jeg ikke har respekt for partiet eller dets politikere og vælgere. Det har jeg såmænd, men politikken har jeg aldrig brudt mig om. De har været uhyre effektive, og meget af deres retorik går nu desværre igen hos S og SF, som berettiget stræber efter regeringsmagten. De er tættere på end nogensinde. Derfor gøres der alle krumspring for at undgå følsomme konflikter med regeringen og DF i udlændingespørgsmålet, for her mener de at vide, at nøglen til magten er begravet. Derfor formulerer de sig pludselig helt på linie med dem, de ønsker at udskifte på regeringskontorerne. Fokusgrupper har måske antydet, at det er vejen. Og hvis jeg skal være kynisk, så ville jeg nok have gjort det samme, hvis jeg var dem, når magten nu er lige ud for næsen. Men det ville jo samtidigt være at forråde alt det, som jeg tror på. Jeg ville have svært ved at se mig selv i øjnene. Indimellem ville jeg sige noget, som jeg reelt ikke mente. Det er en særegen form for selvcensur, hvor jeg gerne sagde noget, som folk kunne lide at høre - og ikke sagde det, de burde have at vide. For tiden kan man, hvis man søger dialog og forståelse mellem folkeslag, få den følelse igen. Man holder kæft, for det gør ondt at sige det, man mener. DF, JP, Naser Khader og andre selvbestaltede, åndelige frihedstænkere gør netop det, som de påstår at de kæmper inderligt imod. De får folk til at censurere sig selv. For hvis man siger noget, de ikke er enige i, så er man partout landsforræder, udansk og udemokratisk. Deres brug af svulstige ukvemsord og paroler kender ingen grænser. Nu er det jo ikke bestemt af andre end dem selv, at de har patent på danskheden - eller ved hvad der er bedst for den personlige frihed. Deres debatform og retorik skaber selvcensur blandt anstændige borgerlige og får skabt panikpolitik hos oppositionen. Det er på tide, at nogen beder dem om en ordentlig debattone og sætter dem på plads.
PS: Og så lige et hip til kombattanterne ved det næste folketingsvalg: It's all about the economy!

Et stykke mad

2010-02-22T22:12:00.000+01:00

AALBORG: Jeg har altid kunnet lide de underligste ting, har jeg fået at vide. Da jeg for nylig skulle på charterferie til Egypten fik jeg sommerfugle i maven, da purseren annoncerede mad på rejsen. Jeg elsker flymad. Måske er det der med, at så sidder man der sammen med et par hundrede andre og spiser den samme mad på samme tid. Det er hýggeligt. Og måske er det der med, at vi alle er på vej et sted hen. Sådan har jeg det også med rastepladser. Jeg kender dem alle sammen langs E45, og jeg elsker dem. Holde ind, købe kaffe, spise junk og tisse af. Også når turen går sydpå på bilferie, så kan jeg sidde og se frem til næste stop på en eller anden kedelig tysk rasthof. Det må være det samme som med flymaden. Her er vi så, en masse mennesker på vej et eller andet sted hen, men vi skal lige tankes op og have en bid brød på samme tid. Hyggeligt. Da jeg studerede nød jeg at spise på folkekøkkenet på CV. Obels Plads i Aalborgs midtby. Desværre er det siden flyttet. Men dengang kunne jeg og min kammerat nyde en solid frokost til ingen penge sammen med andre mindrebemidlede, søde mennesker, der enten havde været på vej frem i livet og faldet ned i et hul - eller, som os studerende, så håbefuldt på fremtiden og lige skulle have et stykke mad på rejsen mod det ukendte.

Lykketoft: DF skal tilbage i det ekstremistiske hjørne - Politiken.dk

2010-02-20T11:55:00.000+01:00

AALBORG: Fremragende og præcist: Lykketoft: DF skal tilbage i det ekstremistiske hjørne - Politiken.dk

Same same

2010-02-19T09:24:00.003+01:00

AALBORG: Jeg har været på vinterferie. Sådan en rigtig chartertur med alt inklusive på et resort i Egypten. Jeg trængte til at slappe af, sagde nogen til mig. Nu er jeg desværre nyhedsjunkie, så fra mit midlertidige eksil ved poolbaren luskede jeg mig hver dag til at læse nyheder hjemmefra på min blackberry. Ganske vist får man ikke alle detaljer med i historierne i de danske dagblade i mobilversionen, men det gør egentlig ikke noget, for der ikke nogen. Lemminge-effekten er udtalt, og historierne er de samme alle steder. Til trods for, at der uddannes journalister tre steder i dette lille land, så er kvaliteten dalende. Jeg anerkender travlheden og konkurrencen de forskellige medier imellem, men det er ingen undskyldning. Især er det politiske stof beskæmmende. Det er same same. Jeg savner skarpe analyser og frække vinkler på indhold og personer i den politiske arena. Det mest triste er de politiske "eksperter", der kommenterer det politiske spil og forklarer os ignoranter, hvordan det hele hænger sammen. Det er oftest banalt tankespind, der kommer af deres alt for tætte relationer til hinanden og de politiske aktører. Det kan lade sig gøre, se bare Weekendavisen.

Om at vende på en tallerken på en stue

2010-01-15T21:49:00.010+01:00

AALBORG: De seneste år har vi været belemret med meningsmålinger, der antyder tæt løb mellem blå og rød stue. Mange spekulerer i, hvorvidt det næste folketingsvalg vil tippe magten til oppositionen. Og det kan bestemt være berettiget. Regeringen virker træt, slidt og presset. De borgerlige har siddet der siden 2001, så det er næsten en naturlov, at der skal ske noget andet næste gang. Alligevel er der noget, der ikke helt stemmer. Rød stue fører ganske vist i de fleste målinger, men det er alligevel bemærkelsesværdigt tæt. Rød stue skulle være langt foran nu. S står i bekymrende stampe og rører sig ikke ud af flækken. SF stormer frem - men hvor længe? De Radikale hænger lige i, og det samme gør Enhedslisten. Blå stues borgerlige står fast og stabilt. Her er ingen store ryk. Og det til trods for førnævnte træthed, nedslidning og dårlige sager. Der er vitterlig mangel på visioner og energi. Hvad sker der? Måske har vi bare svært ved at se den åbenlyse forskel. Og måske er nogen nået frem til, at der ganske vist er et alternativ til regeringen - men at det bare ikke er bedre. Det kunne hænge sammen med den nye disciplin, som begge stuer nu har taget til sig: at vende på en tallerken. Et par eksempler: Først ville Naser Khader og hans nye venner hos de konservative forbyde burkaer (som dengang vistnok blev båret af en tre-fire stykker). De fleste på rød stue bakkede op af frygt for potentiel vælgerflugt. Idag ved vi, at personlig beklædning stadig er lovligt ifølge grundloven, og at der stadig kun er tre-fire burkaklædte kvinder. Med denne "nye viden" benyttede de største på rød stue så muligheden for kraftigt at angribe blå stue for at spilde politikernes og vores tid med at debattere emnet i sin tid. Jo, men I var jo selv med på den og galpede endda kraftigere end Khader selv. Og så er der madpakkeordningerne til børn i daginstitutionerne (det er dem med de rigtige stuer). Et gedigent og klassisk forslag fra rød stue, som blå stue stjal i den sidste valgkamp for at vise sit velfærds-hjerte. Ordningen blev gennemført, og nu er det så gået op for nogle forældre, at det egentligt er meget hyggeligt at tage ansvar for sine egne børn. Så nu mener rød stue pludselig, at ordningen skal droppes. Maden var heller ikke god, og alle skal ikke behandles ens...længere. Endnu strengere straffe, strammere udlændingepolitik og dumme muskelhunde er blot andre emner, der har givet inspiration til slatten symbolpolitik hos dem, der burde gå forrest i en reel strid om politik og værdier. Forskellene mellem blå og rød fortoner sig.

2010

2010-01-05T14:42:00.005+01:00

AALBORG: Er sneet inde i det nordjyske. Selvom det nu egentlig er ganske smukt med den dalende sne, så giver det mig uro, at jeg ikke kan komme på arbejde og udrette noget. Nå, men et nyt år er taget i brug. Mange går meget op i at gøre status over det forgangne og sætte sig mål i det nye. Sådan har jeg det ikke. Nytåret rager mig faktisk en papand. Det siger mig ganske enkelt ingenting. Så derfor kære bloglæser, er der ingen forsæt fra min side. Jeg vil fortsat arbejde for større klimabevidsthed og politisk handling trods et kuldsejlet klimatopmøde i København. Jeg vil stadig forsøge at tabe mig og få bedre motion ved at gøre ingenting. Og jeg vil som altid bekæmpe politisk korrekthed, bedrevidenhed, plat populisme, snæversynethed, egoisme, intolerance og racisme af hele mit hjerte. Nå jo, og så vil jeg jo følge VM i fodbold til sommer med voldsom interesse. Det var vel det. Godt nytår.

Så er det nu!

2009-12-14T16:32:00.004+01:00

AALBORG: Jeg har haft æren af at deltage i flere aktiviteter i forbindelse med klimatopmødet, COP15, i København. Mange virksomheder er nemlig også med i kampen mod de ødelæggende klimaforandringer. Det er der flere grunde til. Nogle ønsker at vise sig fra den grønne side, fordi den offentlige mening nu en gang er drejet i mere miljøvenlig retning. Andre er med, fordi de altid har været på den grønne bølge og gerne vil vise sin opbakning til politikernes kvaler med at få nået en aftale. Jeg har deltaget på selve COP15 i Bella Centret, DIs business day, det alternative topmøde i DGI-byen, paneldebat på NASA, Bright Green i Forum og en række andre sidevents. Stemningen virker forventningsfuld. Der er virkelig håb for en aftale. Bare det faktum, at alle nationer taler med alvor om, at klimaforandringerne faktisk findes, og at der skal findes fælles, politiske løsninger. Hertil kommer at over 100 statsledere indtager Danmarks hovedstad i slutningen af denne uge for at sætte sig til forhandlingsbordet. Det er ikke set før og giver grund til at tro, at de faktisk mener det alvorligt. Virksomhedernes rolle er at bakke op om politisk regulering af markederne og samtidig give dem vished for, at ansvarlige virksomheder allerede har mange af de teknologiske løsninger, der skal til - og vil investere målrettet i nye og endnu bedre, bæredygtige løsninger. Det er nu.

Med måde

2009-12-14T16:18:00.003+01:00

AALBORG: Den anden dag mødte jeg en kollega, som sammen med andre undrede sig over, at jeg ved et foredrag havde berettet om mit socialdemokratiske tilhørsforhold. Man mente faktisk, at det var et problem. Tjo, det ville det jo være, hvis jeg rendte rundt og propoganderede for sagen på min arbejdsplads, blandt kollegerne og mine medarbejdere. Det har jeg - mig bekendt -aldrig blevet beskyldt for. Faktisk tror jeg på, at mennesker med samfundsengagement er bedre medarbejdere - fx. inden for kommunikation, public affairs og CSR. Mennesker med engagement og holdninger til livet og verden har en glød, der ofte går igen i arbejdsindsatsen. Jeg er vel arbejdsnarkoman og stiller store krav til mig selv og mine omgivelser. Jeg forlanger, at man brænder for sagen på sit arbejde. Sådan er politik vel også. Det var det ihvertfald en gang. Men tilbage til min kollegas problem. Ja, jeg har været aktiv i den socialdemokratiske bevægelse fra starten af firserne til årtusindskiftet. Jeg kender den godt og holder såmænd stadig af den - trods dens fejl og mangler. Og når jeg holder foredrag og oplæg om eksempelvis virksomhedskommunikation, så inddrager jeg mine holdninger i fortællingen, for det er det, der driver mig i mit arbejde, og som jeg bliver betalt godt for. Men det betyder bestemt ikke, at jeg deri optræder som frontkæmper for den socialdemokratiske sag. Faktisk er der mange anekdoter fra både parti og fagbevægelse, der ikke just er hverken positive eller sympatiske. Men min fortid har formet mig til den, jeg er - og det jeg kan. Jeg er opvokset i en arbejderfamilie på godt og ondt, jeg har været et nummer i bistandskøen, jeg har levet på en sten, jeg har været ungsocialistisk aktivist, jeg har fået mig en offentligt betalt uddannelse, og jeg har betalt min skat med glæde, fra jeg i en ung alder kom på arbejdsmarkedet. Det løber jeg ikke fra. Jeg er nærmest stolt af det. Med måde, forstås.

Dialog

2009-11-03T21:56:00.009+01:00

AALBORG: Det er en til tider voldsom debat, jeg er en del af for tiden. Jeg tænker på den dialogpris, der uddeles af et internationalt forskernetværk torsdag i denne uge. Grundfos er sponsor for prisen men har ikke ønsket at få indflydelse på, hvem vinderen bliver. Men Jyllands-Posten har meget travlt for tiden med at koble Grundfos sammen med et knæfald for islamistisk terror og jagten efter ordrer i den muslimske verden. Intet er mere latterligt, og det ved JP godt. Deres fjender er åbenbart militante muslimer og midtjyse pumpeproducenter. Det JP kaldte og stadig kalder et journalistisk koncept (offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne og kritikken af dette fra bl.a. DI, Grundfos' Niels Due Jensen, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og mange andre forstandige mennesker) har forblændet deres journalistiske hæderlighed og erstattet den med et politisk koncept, der blot tjener DFs hadefulde og polariserende retorik.

Forudsigelig
JPs leder er oftest lige så forudsigelig som landsmøderne i DF. Mange DFere er tilmed faste læserbrevsskribenter, bl.a. Mogens Camre, på avisen, og de har for tiden travlt med at sværte Grundfos, Niels Due Jensen og nu mig til. Se: http://jp.dk/opinion/breve/article1868049.ece
Det går nok. Jeg har siden 1991, hvor jeg bankede Mogens Camre ud af Socialdemokratiet, vidst at når han var imod mine synspunkter eller udtalelser, så havde jeg sikkert ret. Hvad har den mand egentlig gjort for Danmark i sit mangeårige politiske virke? Andre mener, at jeg er en luder og har betalte synspunkter. Det er nu ikke rigtigt. Jeg har altid haft respekt for anderledes tænkende. De er som regel også sjovere at tale med end dem, der bare er nikkedukker for den herskende politiske korrekthed. Og så er jeg stolt over at arbejde for en virksomhed, der tager del i samfundsansvaret og -debatten. Dokumentationen kan findes i Nordjyske Stiftstidendes og TV2 Nords arkiver. Et eksempel kommer her.

Valgkamp 1994
Helt tilbage i folketingsvalgkampen i 1994, hvor jeg var kandidat, gik jeg i direkte dialog med Den Danske Forening ved et offentligt møde på Aalborg Medborgerhus. Jeg troede ikke på den gængse opfattelse i partierne (inklusive mit eget), om at man blot skulle tie fremmedhadet ihjel. Næ, vi skulle slås på ord og argumenter, mente jeg. Mange af mine partifæller delte ikke det synspunkt. De syntes, at det var farligt og unødvendigt - nogle var endda på linie med hadet og er forhåbentlig væk fra S og istedet aktive i DF, men desværre er jeg ikke helt sikker. Udenfor demonstrerede SF og andre fra venstrefløjen imod mig. Jeg skulle blive væk fra dialogen. Det afviste jeg, og vi fik en halv times god debat til lyden af "kringsatt af fjender" udenfor, DDFs formand Ole Hasselbalch og jeg, indtil et forstyrret bestyrelsesmedlem af denne mærkværdige forening ikke kunne holde hadet tilbage og verbalt overfaldt to piger af tyrkisk afstamning, som var dukket op. Da hadet kom til udtryk på den mest modbydelige måde, skred jeg og mine tilhængere. For ja, der er grænser for dialogen. Når den ene part går amok eller truer med terror og død, så nytter dialog ikke længere.

Dialog uden censur

2009-10-30T09:51:00.003+01:00

BJERRINGBRO: Nu skal man være varsom, når man ikke enig med Jyllands-Posten og andre kræfter, der ønsker at polarisere det danske samfund. Terrorplanerne og dødstruslerne imod avisen og dens medarbejdere er modbydelige og kan ikke fordømmes nok. Men det berettiger ikke avisen til at fremkomme med usandheder. Derfor nedenstående debatindlæg på baggrund af JPs leder den 27. oktober (http://jp.dk/opinion/leder/article1864031.ece).

Dialogpris uden censur
af Kim Nøhr Skibsted, Koncernkommunikationsdirektør for Grundfos

Grundfos er sponsor for den globale dialogpris, der uddeles i næste uge. Men vi beslutter ikke, hvem der får den! Som sponsor beslutter vi heller ikke BSV Håndbolds startopstilling eller hvilken ketcher danske badmintonspillere bruger. Og vi afgør altså heller ikke, hvem der modtager dialogprisen, der også støttes af Århus Kommune, Aarhus Universitet, Visit Aarhus og Region Midtjylland. Der er brug for dialog og ikke konflikt i verden. Derfor kan der ikke tages nok afstand fra de afskyelige terrorplaner mod Jyllands-Posten. Her duer dialog ikke, men det gør den andre steder. For eksempel løses klodens klimaudfordringer ikke ved, at verdens nationer råber af hinanden fra hver sit hjørne, men at de tværtimod i respekt når en fælles forståelse. Klima er derfor også et vigtigt tema for dialogkonferencen i næste uge. At fremme dialog trods verdens mange modsætninger er et ædelt mål, Grundfos gerne støtter. Det fremgår af Jyllands-Postens leder den 27. oktober, at prisvinderen muligvis bliver tidligere præsident Khatami fra Iran. Og derfor beskyldes Grundfos for kynisk og smart at benytte prisen til markedsføring i den muslimske del af verden. Den 29. oktober bringer Jyllands-Posten så en satirisk tegning af Niels Due Jensen og Khatami, der underbygger denne ondsindede og mærkværdige påstand.

Grundfos-Fonden besluttede at støtte prisen for et lille års tid siden, og vi har ikke ønsket at få indflydelse på, hvem man gav den til. Det ville jo være censur, og det burde vitterlig give grund til kritik. Priskomiteen består bl.a. af forskere fra USA, Japan, Australien, Østrig og Sverige, og mon ikke de har solide argumenter, når de skal tildele prisen blandt kandidaterne. Den kan jo i princippet gå til reformivrige iranere, lyslokkede hollændere, frihedspriselskende kvinder eller et par prædikende fætre. Vi blander os som sagt ikke! Det har jeg sagt to gange i denne uge til journalister fra Jyllands-Posten, men det ønsker man ikke at fremhæve i sine spalter. I stedet skal Grundfos i gabestokken på grund af tidligere uenighed. Det er under lavmålet og må være hentet ned fra avisens hylde med fordomme.

Grundfos’ bestyrelsesformand Niels Due Jensen og andre kritiserede i sin tid Jyllands-Posten for Muhammed-tegningerne, da han mente at de skadede danske interesser unødigt og forhånede milliarder af muslimer, der har et andet forhold til deres gud end vi har til vores. Dengang som nu er Grundfos stolte af at være danske og hylder danske værdier som demokrati, ytringsfrihed og respekt for anderledes tænkende. Vi skilter åbenlyst med det overalt i verden i modsætning til andre virksomheder. At Muhammed-krisen har skadet danske interesser i den grad - og i øvrigt nu tilsyneladende er et sygt påskud for en flok forskruede terroristers planer imod JP og Danmark, havde ingen forudset eller håbet på. Man kan kun have foragt for den slags mennesker, og de skal nedkæmpes med alle midler. En kritisk presse er nødvendig for demokratiet og den offentlige oplysning og debat. Det er fair at blive kritiseret og set efter i sømmene. Men det er unfair og nedrigt det, vi udsættes for i denne sag. Må vi ikke støtte en global dialogpris på et tidspunkt, hvor klimaforandringerne kræver dialog mellem nationerne? Må vi ikke støtte dialog og oplysning, så militante islamister ikke får held med at rekruttere til deres modbydelige had til vesten og især Danmark? Må vi ikke støtte dialog, så verdens befolkninger lærer at forstå og respektere hinandens forskellighed og mangfoldighed?

Åbenbart ikke.

Det hele og lidt til

2009-10-17T17:56:00.003+02:00

TOKYO: Er kommet til Japan og er straks imponeret. Dette er vel det mest velordnede og veltrimmede samfund, jeg har set. Ikke et stykke papir flyder på gaden, togene kører superstærkt og til tiden, og velstanden er ekstrem synlig. Alligevel er japanerne og deres store brands (Toyota, Suzuki, Mazda, Panasonic, Otis osv) blevet hårdt ramte af krisen. Der er med andre ord skruet en tand ned for forbruget og det luksuriøse. Alligevel fornemmer man, at de har det hele og lidt til. 127 millioner japanere har skabt verdens næststørste økonomi gennem hårdt arbejde og en ekstrem sans for struktur og effektivitet. Nu går de forrest i klimakampen og viser vejen for resten af verden. Danske virksomheder skal slå til nu herude. Går en aftentur og kan ved selvsyn konstatere, at de også vil smykke sig med imponerende, arkitektoniske perler og symboler, som vi ellers mest finder andre steder.

Hundekoldt

2009-10-17T17:48:00.003+02:00

CHICAGO: Nogle interessante dage i The Obamas hjemby. Ærgerligt at der altid er så hundekoldt og blæsende, så igen denne gang er jeg ramt af forkølelse. Tager en sidste tur på The Magnificent Mile, inden jeg rejser videre. Måske kan jeg finde nogle billige cowboybukser. Det store samtaleemne i USA er den ultrakonservative radiovært Rush Limbaughs bud på et amerikansk baseball-hold. Spillerme, hvoraf 60 procent er sorte, truer med strejke, hvis manden får held til at købe holdet. Obamas sundhedsreform er ikke godkendt af senatskomiteen endnu, men der kæmpes. Det er uforståeligt, at amerikanerne ikke kan se det rimelige i, at alle dækkes af et ordentligt sundhedsvæsen.

Libertyville, Chicago

2009-10-12T22:21:00.002+02:00

LIBERTYVILLE: sidder i bekvem ventesal paa Libertyville station. Jeg venter paa toget ind til Chicago. Har netop mødt Michael Schmidt, partner i webbureauet Cuban Council, som har designet Grundfos' kommende website. Nu går turen så fra Chicago til Tokyo.

100 år

2009-09-23T12:50:00.003+02:00

AALBORG: Idag er jeg indbudt til at tale til receptionen i anledning af DSU Aalborgs 100 års jubilæum. Det er en stor ære for mig, for DSU Aalborg og ikke mindst DSU-huset på Kastetvej 24 i vestbyen betyder meget for mig. Det er her jeg har lært det meste, der har hjulpet mig til at finde den hylde i livet, der bedst passer mig. Det er her, jeg har haft de bedste oplevelser og de bedste venskaber. Og det er her, jeg har fejret de største sejre. En af dem er vist ovenfor. 11. oktober 1991 vandt jeg takket være DSUs hjælp urafstemningen mod partiapparatets foretrukne kandidat Mogens Camre om at blive opstillet til folketinget for socialdemokraterne i Aalborg Vestre Kreds. Vi var forud for vores tid: 1. uraftstemning til gavn for medlemsdemokratiet og 2. Vi vidste allerede dengang, at Camre var en skidt fyr.

Kan et frit marked løse klimaproblemerne?

2009-09-10T17:17:00.003+02:00

KØBENHAVN: Tale ved Århus Universitets og JyllandsPostens konference med klima på dagsordenen på Christiansborg den 9. september 2009:

Tak for invitationen og initiativet. Det er altid en fornøjelse at bryde synspunkter med lærde, politikere og interesserede inden for klimaområdet. Og så endda i dette hus, hvor netop vigtige debatter florerer dagligt. Kan et frit marked klare problemerne? Nu kan man jo altid diskutere, om der er noget der rent faktisk er et frit marked. Vi lever i en reguleret verden, hvor vi vælger politikere til at sætte rammer for vores færden. Det gælder også vores brug og udnyttelse af klodens ressourcer. Heldigvis.

Men så kan man bestemt med rette diskutere, om de så gør det godt nok. Reguleres der nok – eller rettere smart nok. Og prioriteres der skarpt nok. Jeg er helt overbevist om, at netop klimaproblematikken kræver politisk mod. Det er vigtigt, at de lovgiver her – end fokuserer på, hvilket tøj folk skal bære eller ikke bære.

Så lad mig starte med at svare henholdende med et rungende tja-bum-bum. Kyndige i nyere dansk politisk historie vil genkende citatet fra en engang meget betydningsfuld politiker fra et engang betydningsfuldt parti, der gerne ville både og - og lidt. For selvfølgelig kan et frit, ikke reguleret marked, gøre noget. Men det tager tid og vil i høj grad været præget af nød mere end af lyst. Når de fossile brændstoffer slipper op, når vi ikke kan drikke rent vand, når vi vores hjem rives væk af oversvømmelser, ja, så finder vi andre metoder.

Alt dette mens den fattige del af verden overlades til sig selv og forældede, forurenede produkter. For klimakampen er ikke en miljøkamp – det er en handelspolitik, udenrigs- og sikkerhedspolitik, udviklingspolitik og så videre. Tingene hænger sammen.

Mennesket er jo kendetegnet ved dets evne ved at overleve. Så mon ikke, at man finder løsninger, når nøden trænger sig på. Også løsninger, der kan tjenes penge på. Men er det omvendt det vi vil i vores tid? Er det ikke en tand for risikabelt? Som virksomhed skal og er vi vant til at forsøge at aflæse markedets behov – altså efterspørgsel. For ganske lang tid siden så vi, at bæredygtighed og klimabevidsthed ville komme i højsædet. Og dog. For der skal ekstra meget til, at kunderne – forbrugerne – handler efter de pæne hensigter i den rige del af verden. Og i den fattigere del, der er valget ganske enkelt ikke eksisterende. Russernes energi er for billig, til at de vil tænke energibesparende. For det er ingen penge at spare. Sådan er det desværre flere steder. Vi går meget op i at skabe opmærksomhed om energieffektivitet, for det er der penge for forbrugerne. Men det koncentrerer sig om lande, hvor energien er kostbar i dag. Set forretningsmæssigt står vi altså overfor interessante udfordringer. Jo, vi tager faktisk vores ansvar alvorligt og så helst, at klimaforandringerne ikke fandt sted. Men det gør det, og verdens politikere må se sandheden i øjnene. Det skal vi som virksomhed også gøre. På to måder:

1. vi skal være vores ansvar bevidst og se på, hvordan vi bidrager til en grønnere verden – og hvordan vi selv indretter os mht. energiforbrug. 2. Vi skal være leverandør af klimavenlige teknologier og løsninger, der kan lette hverdagen for mennesker verden over. Dette er ikke udfordringer eller muligheder. Det er pligter.

Grundfos skal være en endnu mere hensynsfuld og grøn virksomhed. Det gælder både vores måde at drive virksomhed på og vores tilbud til kunderne. Vi skal både holde orden i eget hus og hjælpe kunderne med at reducere deres CO2-forbrug. Samtidig skal vi bidrage til øget komfort for en voksende verden, og vi skal være med til at skaffe rent vand i en verden hvor rent vand er en af vores mest kostbare ressourcer. Verdens befolkning vokser og det samme gør velstanden i nogle af verdens største nationer. Når velstanden vokser, vokser forbruget og ønsket om komfort, og vi ønsker at være massivt til stede i verdens vækstcentre for at tilbyde vores bæredygtige løsninger på disse markeder. I dag har vi vores solide basis i Vesteuropa med forgreninger til hele verden. I fremtiden skal vi være en virkelig global virksomhed, med vækst- og kompetencecentre hvor det største forretningsmæssige potentiale ligger. Med udgangspunkt i vores kunders behov skal vi skabe teknologiske kvantespring. Vores produkter skal ikke blot flytte vand fra et sted til et andet. Vi skal bruge vores teknologiske ekspertise til at udvide vores tilbud til kunderne og dermed vores forretning.

Og så skal vi se på os selv. Vi skal hele tiden optimere og indrette en mere energivenlig produktion og sætte klare CO2 mål og overholde dem. Faktisk er vi ambitiøse på egne vegne, fordi vi tror på, at det i det lange løb selvfølgelig kan betale sig. Et frit marked kan ikke løse problemerne. Vi er alle en del af problemet – som forbrugere, virksomheder, politikere etc. Men vi er altså også en del af løsningen. For vi har nu muligheden. Men det betyder, at vores politikere skal trykke på den samme grønne knap, der signalere et ja til skrappere regler, standarder og lovgivning, der udelukkende fremme bæredygtige produktion og produkter. Konkurrencen skal drejes væk fra prisparametre. Det er netop det, vi skal have verdens nationer til at indse, når de mødes i Bella Centret til december. Det er nu, det skal ske!

Spekulation

2009-09-06T15:18:00.004+02:00

AALBORG: Dansk politik er i et interessant vadested. Næste gang står valget mellem Lars og Lene vs. Helle og Villy (eller måske Villy og Helle, hvis meningsmålinger fortsætter med at vise himmelflugt for folkesocialisterne). De radikale er helt sat af, og så har jeg ikke nævnt den ubenævnelige alliance. Hvad er det for et valg, vi står overfor? Noget tyder på, at fordelingspolitikken vil være stridspunktet. Ihvertfald står vi overfor valget mellem skattestop for alle og skattestigninger for de fleste. På den bløde front er der ingen forskel. Udlændingepolitikken er der idag en mærkværdig konsensus om. DF har befalet, at lille Danmark er en nation af fremmedhadere, så alle følger med - det gælder både lovgivning og retorik. Man kunne have forestillet sig, at S og SF ville holde fanerne højt og prædike medmenneskelighed og samtidig kæmpe imod fanatikere og fundamentalister på begge fløje. Den sondring er forduftet. Der spekuleres i, hvordan sejren bedst nås, og den usympatiske konklusion er draget. Et par pip fra nogle forkølede socialdemokrater med hjertet det rette sted rykker ikke ved det indtryk. Og SF er så beruset af fremgang, at flygtninge og indvandrere må ofres i en højere sags tjeneste; magten. Så kunne man håbe på, at forstandige borgerlige ville trække en streg i sandet, men de bankes hurtigt tilbage på bænkene. Så er der jo de radikale, som måske kunne bruge denne kyniske konsensus til at generopbre det humanistiske midte, men skolemester attituden hos formand Vestager afskrækker åbenbart de fleste. Tilbage står Enhedslisten med samvittigheden i behold, og det sikrer forhåbentlig dem en runde mere i folketinget, når folket har talt næste gang.

Et politisk fyrtårn er slukket

2009-08-04T11:45:00.004+02:00

AALBORG: Svend Auken er død. Socialdemokratiets største politiske begavelse og inspirator er væk. Jeg lærte ham at kende fra min start i bevægelsen, hvor han overtog formandshvervet efter Anker, og han blev hurtigt et idol for så mange af os unge DSUere. Han kunne begejstre og mobilisere de stærkeste kræfter i os alle ved at konkretisere de politiske visioner til holdbare løsninger. Og han evnede mere end nogen anden at huske os på perspektiverne i vores politik og svaghederne hos de borgerliges. Hans positive menneskesyn smittede. Mest husker jeg ham for sit glødende engagement og evnen til at se løsninger for de svageste i samfundet. Hans ihærdige indsats for samling i parti og fagbevægelse trods forskellige baggrunde og tilgange til diskussionerne. Jeg sad ved det samme bord i gruppeværelset som ham, bl.a. sammen med Erling Olsen og Hardy Hansen, og altid var humøret og fanen højt trods nederlag - også hos sine egne. Jeg støttede ham aktivt i formandskampen og kom med i kaffeklubben "Aldrig mere 11. april", der bestod af støtter i forbindelse med den ekstraordinære kongres, hvor Nyrup fældede ham. Vi mødtes til aftensmad i miljøministeriets kantine for nedrullede gardiner og talte politik. Han var naturligvis altid i centrum, og han nød det. Manden var en ener med sine fejl og mangler som alle os andre. Hen kendte sine svagheder og forstod at bruge sine følelser i sin politiske kamp, der gjorde det autentisk og nærværende. Først og fremmest var han et menneske, der kunne samle og inspirere sine omgivelser med et vid og en viden ikke ret mange andre kunne matche. Mit politiske fyrtårn gennem mange år er slukket. Han er savnet.

Lobby og Lange Svend

2009-07-01T21:44:00.005+02:00

BRUXELLES: Jeg sveder i sommervarmen. Er i EU-hovedstaden for at sætte system i Grundfos' lobbyindsats. Lobby skal forstås som dokumentation og viden tilsat politiske perspektiver, der kan drive Europa i en mere bæredygtig retning. Vi har allerede fået to vigtige direktiver vedtaget om frekvensstyrede elmotorer og om cirkulationspumper. Men mere kan gøres, og det skal vi iværksætte og professionalisere yderligere. EU er vigtig, for her ser kineserne og amerikanerne os over skuldrene, når det gælder standarder inden for bl.a. energi, miljø og klima. Har i dag holdt møder med potentielle lobbybureauer og hilst på et par politikere fra gamle dage. Vi danskere har - ligemeget om vi er politikere, virksomheder eller organisationer - en helt forfejlet opfattelse af politisk påvirkning. Det er altså ikke nok at kontakte en dansk europapolitiker eller deltage i alverdens dinnerparties, hvis vi skal gøre os gældende. Vi skal skabe alliancer med både venner og fjender i forskellige partier, organisationer og - for virksomhedernes vedkommende - blandt konkurrenterne. Ingen i EU gider en ren dansk sag. Det er vi for små og for selvfede til. Vi skal derimod skabe pragmatiske alliancer og løsninger, der kan skabe forståelse bredt i EU. Brancheorganisationer kan såmænd være meget gode, når det gælder monitorering af lovgivningsprocesser og andet, men i den stor sammenhæng ender de for ofte med at repræsentere den laveste fællesnævner. Det gælder om at tilføre den politiske proces nyttig og brugbar kendskab til eksempelvis de teknologier, der allerede er til stede inden for klimaområdet. Det giver sig selv, at vi ikke kan forvente, at det politiske system tager tigerspring for at redde kloden, hvis de ikke kender til de midler, der er til rådighed. Derfor skal vi udøve lobbyarbejde og bidrage med viden og kompetence.

Mit parti stirrer sig til tider blinde på meningsmålinger, fokusgrupper og populære standpunkter. Et principprogram er ellers ofte en god rettesnor at følge, hvis man vil adskille sig fra mængden og være klare i sine budskaber. I sin tid var jeg på Auken-fløjen. Og Svend Auken står stadig for mig som en lysende politisk begavelse og et godt, retfærdigt menneske, som vælger principper før magten. Det har han gjort før, og nu gør han det heldigvis igen. Han opfordrer til næstekærlighed i sagen om de udviste irakere og lægger dermed luft til et stort folketingsflertal, der er for bange for Dansk Folkeparti eller nervøse for danskernes dom ved stemmeurnen næste gang. Lange Svends melding luner, selvom det er ganske varmt i forvejen. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/06/26/160538.htm

Om at holde tungen lige i munden

2009-06-22T10:51:00.005+02:00

BJERRINGBRO: I sidste uge deltog jeg som moderator ved DIs erhvervstræf i Skive. Her havde erhvervsfolk lejlighed til at mødes, debattere og blive inspireret af flere oplægsholdere. Et af de mere interessante var afgjort Timothy Jacob Jensen fra Jacob Jensen Design. En kreativ sjæl, som med få ord kunne få os til at tænke emotionelt fremfor rationelt. Hans pointer var gode og rammende, og ikke mindst i en krisetid er det kreativitet og fokus, der ofte drosles ned, hvilket er den direkte vej til nedgang og endnu dårligere tider. Apropos dårlige tider, så gæstede den nyudnævnte beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Venstre, også arrangementet. Siden hendes tiltræden er arbejdsløsheden steget eksplosivt. Det var tydeligt, at det omfangsrige arbejdsmarkedsstof ikke helt havde bundfældet sig hos hende, men hendes ildhu og liberale stædighed forekom på nogle tidspunkter næsten charmerende - andre gange generende. Hun gav en fremragende og personlig tale, og jeg tænkte: Her er en af dem, vi skal holde øje med i Løkkes regering. Hun var selvironisk, skarp og åbenhjertig. Men da det kom til svar på deltagernes spørgsmål, var hun forbavsende afvisende og kategorisk. Det var svært for en gammel arbejdsmarkedspolitisk hest at holde tungen lige i munden.

Lobbyisme er godt

2009-06-06T12:16:00.003+02:00

AALBORG: Valget til EU-Parlamentet er lige om hjørnet. I valgkampen har flere partier på venstrefløjen været optaget af den tiltagende lobbyisme, hvor parlamentarikere dagligt bombarderes med henvendelser fra industrien og diverse organisationer. Lobbyisme er godt. Det undrede mig eksempelvis, da jeg selv var parlamentariker, hvorfor virksomheder og organisationer ikke var mere ivrige for at levere skyts til bedre og mere virkelighedsnær lovgivning. Alle har godt af at blive klogere, have et bredt beslutningsgrundlag og en indsigt i, hvad der sker i flere hjørner af samfundet. Ofte henvendte jeg mig selv til virksomheder og brancheorganisationer for at høre, hvad et lovforslag ville gøre ved dem. Det kom bag på dem, da de som udgangspunkt kun talte med de konservative, Venstre og til nød de radikale. Jeg var jo socialdemokrat. Det var udtryk for gammeldags tænkning ikke at inddrage flere politiske partier, hvis man nu faktisk havde en god og relevant pointe. Når bl.a. SF nu ønsker et offentligt register over lobbyister, så er det for mig at se helt OK. Det der med, at lobbyisme helst foregår i det skjulte og har en nærmest lyssky aura over sig, hører fortiden til. Hvis politikere er bange for lobbyister, så er de ikke dygtige nok selv. Og enhver lobbyist ved, at åbenhed og ærlighed rækker længst. Hvis du vil overbevise andre, så skal du have argumenterne, dokumentationen og engagementet med dig.

Stem til EU-valget

2009-05-18T22:23:00.003+02:00

AALBORG: Den 7. juni skal vi til stemmeurnerne og sende friske danske repræsentanter til EU-parlamentet. Flere kommentatorer betegner mange af kandidaterne som andenrangs-politikere. Jeg er uenig. Nogle af kandidaterne er politisk ganske kløgtige. Dan Jørgensen, Soc.dem, har kørt en effektfuld valgkamp, hvor han har brændt sig fast med sine mærkesager. Det samme gælder hans partifælle Christel Schaldemose, som evner rollen som forbrugernes vagthund særdeles godt. Jens Rohde, Venstre, vender heldigvis tilbage til politik. Han er sjov, selvstændig og skarp. Bendt Bendtsen skal ned og nyde livet. Han kan dog vise sig at være en god mand for danske erhvervsinteresser, og det er ikke uvæsentligt. Drop dog golf og jagtturene og pas dit arbejde, Bendt! DF'erne samles denne gang om den ærkedanske Messerschmidt, og han skaffer dem uden tvivl et godt valg. Politikken er latterlig og usmagelig, men manden er begavet og ikke uden humor. SF har det desværre alt for nemt, og deres kandidater er ikke prangende. De radikale har ikke en chance. Det har Junibevægelsen forhåbentlig heller ikke, og med Hanne Dahl i spidsen dør de vel denne gang. Det vil være fortjent. Og så er der endelig Folkebevægelsen imod alt og alle inklusive EU, som tegnes af Søren Søndergaard. En fænomenal og grundig politiker. Synd og skam, at han ikke kan se lyset.

1. maj

2009-04-29T08:43:00.004+02:00

BJERRINGBRO: På fredag er det igen 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. I næsten tyve år nød jeg den dag. Faktisk var det netop 1. maj i 1982, at jeg meldte mig ind i DSU og Socialdemokratiet, så jo - den dag betyder meget for mig. Selvom 1. maj arrangementerne rundt om i landet har udviklet sig mere til en drukfest end en kampdag, så er der vel stadig noget at kæmpe for. For tiden stiger ledigheden eksplosivt på grund af finanskrisen, og flere og flere mister deres job. En af de største kæpheste, arbejderbevægelsen med rette kæmper for er retten til arbejde. Men det er svært at finde modstanderen i disse globaliseringstider - og at tordne imod virksomhederne vil være tåbeligt. Hertil kommer, at mange politikere herhjemme i SF og S sikkert vil tordne imod regeringens håndtering af krisen. Det er jo fair nok, for det er hvad politik handler om. Men alligevel. Kunne vi ikke bruge 1. maj til igen at sætte fokus på solidariteten med de særligt udsatte, verdens fattigste befolkninger - og på hvordan vi i fællesskab skaber varige løsninger på velfærdshullerne gennem bedre udnyttelse af pengene via ordentlig planlægning, globaliseringens negative konsekvenser for fx. udviklingslandene ved mere og bedre frihandel og så slå et slag for kampen imod klimaforandringerne med håndfaste politiske krav til industrien og borgerne. Kort sagt, at alle skal være sig sit ansvar bevidst, så verden igen bliver et sted, hvor vi evner at tæmke på andre end os selv. God 1. maj.

Løkkes løkke

2009-04-03T17:15:00.004+02:00

BJERRINGBRO: Når nu Lars Løkke Rasmussen sætter sig i statsministerstolen venter der ham store og svære opgaver. Finanskrisen er massiv, og sætter dansk økonomi, erhvervsliv og beskæftigelse under pres. Løkke er en dreven, begavet og kompetent politiker, som kan sit kram. Tillige er han behagelig, socialt anlagt og vellidt, som modsat maskinen Anders Fogh, også er folkelig og imødekommende. Løkke skal med andre ord ikke undervurderes. Det største problem for ham bliver den arv og gæld, som han overtager efter effektive Fogh. Dansk Folkeparti ejer så at sige regeringens dagsorden, og de seneste store forlig binder Løkke til dem. De kan blive Løkke's løkke om halsen. Vi er mange, der er trætte af DFs alt for store og destruktive indflydelse på dansk politik. Så er der selvfølgelig det faktum, at man skulle kunne tælle til 90. Men det ændrer jo ikke ved, at det er ærgerligt, at de brede flertal er væk sammen med midten af dansk politik. Det er midten såmænd selv skyld i, men det er en anden historie. Tilbage til Løkke. Faktisk kunne han udrette store ting på tværs af rød og blå stue i folketinget. Sådan er hans natur og de politiske evner. Men det vil Pia og de andre nationalromantikere ikke, og det vil Helle, Margrethe og Villy slet ikke, for deres mål er - forståeligt nok - ikke politiske resultater men ministerbænke. De næste to år bliver altså et langt, sejt træk, inden vælgerne skal dømme ham senest i 2011. At oppositionen ved statsministerskiftet kræver nyvalg er forudsigeligt, men ikke særligt interessant for menigmand. Man udskriver ikke valg, når et parti skifter formand, som derved også bliver statsminister. Næ, det er meningsmålingstyranni og drilleri, der ikke kan bruges til noget. Tag nu den politiske duel på indhold og visioner. Det trænger vi til.

Så blev det alligevel et match

2009-03-22T17:22:00.003+01:00

AALBORG: Alt tyder alligevel på, at Anders Fogh Rasmussen tager imod et tilbud om at blive NATOs næste generalsekretær. Der må ligge tungtvejende grunde til hans ja. Måske er han blevet træt af dansk politiks kævleri. Måske er han forhippet på at udrette noget for verdensfreden - eller måske har han ligefrem erkendt, at han får svært ved at genvinde statsministerposten ved næste folketingsvalg. Nu er Fogh en skarp politisk analytiker og strateg, så mon ikke det sidste er forklaringen. Regeringen har lukreret på en verdensøkonomisk medvind i hele sin tid, og nu er festen pludselig slut. Verdensøkonomien er mere end i knæ, og ledigheden stiger med rekordfart. Nå, men Danmark får omsider en højt placeret international toppost, og vi får en vingeskudt borgerlig regering, der skal udrette mirakler for at beholde magten. Et eller andet sted er der grund til at ønske danskerne tillykke med begge dele.

Fogh og NATO matcher ikke, del 2

2009-03-10T13:23:00.003+01:00

BJERRINGBRO: Statsministeren afviste idag at svare på pressens spørgsmål om NATO-jobbet. Det kan kun tolkes som, at han er topkandidat. Ergo holder min forudsigelse måske ikke stik. Hvis Fogh tager embedet, så gøres Lars Løkke til ny statsminister, og Danmark får for første gang en af de helt store internationale topposter. Det kan vi alle - og især oppositionen - glæde sig over, for de overtager uden tvivl regeringsmagten ved næste valg.

Fogh og NATO matcher ikke

2009-03-09T12:53:00.005+01:00

BJERRINGBRO: Flere måneders rumlerier får forhåbentlig snart sin afslutning. Er Fogh på vej til topposten som NATO-generalsekretær eller holder han sig til statsministerposten herhjemme? Pressen har næsten dagligt en ny vinkel på NATO og Fogh, men sjældent er de underbygget af troværdige kilder eller noget faktuelt. Jeg tror ikke på, at han vil til NATO. Regeringen har det rigtig skidt i meningsmålingerne, kronprinsen Løkke er vingeskudt og finanskrisen øger ledigheden. Nu er Fogh en kontrolfreak og hang til ærekærhed, så det ville være at forlade en potentielt synkende skude. Ikke særligt statsmandsagtigt, så det gør han ikke. Spillet om NATO-posten indbefatter også andre internationale topposter, og her er EU langt mere vigtigt og indfydelsesrigt for Fogh. Her kan han se sig selv. Men inden skal han lige have banet vejen ordentligt for en ny borgerlig statsminister plus knække endnu et af partierne i oppositionen, som det lykkedes for ham med de radikale. Og skal de internationale spilfægterier lige falde helt på plads, så en toppost i EU er klar til ham. Men Fogh og NATO matcher ikke trods pressens lemmingeeffekt og fantasifulde NATO-analyser.

Shanghai

2009-02-13T02:45:00.001+01:00

Best regards,
Kim Skibsted, Grundfos, via blackberry

IMG00123.jpg

2009-02-09T12:29:00.001+01:00

Beijing
Best regards,
Kim Skibsted, Grundfos, via blackberry

Kommunikation kan være svært

2009-01-24T06:14:00.005+01:00

AMSTERDAM: Er lige landet i Europa efter en flyvetur på 14 timer fra Singapore. Inden da var jeg i Thailand. Her var jeg for at følge tv-stationens CNBCs optagelser af et interessant projekt, hvor Grundfos Thailand sammen med lokale landsbyer og samarbejdspartnere sikrer vand til fattige områder. Ideen er at opsætte såkaldte SQ-flex pumper, som får sin energi fra solen ved hjælp af solpaneler. På den måde kan vandet pumpes op uden brug af anden energi end solens stråler. Det er nemt og billigt. CNBC laver indslag om dette til en serie om bæredygtige ideer fra erhvervslivet. Men det er svært at forklare, hvordan det kan være, at virksomheder gerne bidrager til, at verdens fattigste kan få vand og energi. Der må vel stikke noget under, såsom forventede indtægter senere. Hos visse medier er verden desværre sort-hvid, for ellers er der ingen, som bemærker historien. Jeg er dog fortrøstningsfuld, for CNBC forekommer at være en seriøs tv-kanal med blik for, at bæredygtighed og business kan følges ad. Videre til Singapore, hvor jeg hilste på Grundfos' regionale selskab, APREG, asia-pacific. Her var det oplysende at høre om den forskellighed, der hersker i denne region, hvor Australien og Myanmar begge indgår. Det er meget forskellige markeder, og fremtidsudsigterne lige så. Dog var der et stort fokus på ASEAN-landene, som i den globale debat ofte glemmes, fordi vi alle er så fokuserede på Kina. Malaysia, Vietnam, Cambodja og Thailand er lande med stort potentiale for vækst og udvikling. Det skal vi have kommunikeret bedre internt og eksternt. Mens jeg har været væk fik danske medier via fagforeningen 3F skabt et indtryk af, at Grundfos er i krise og skal fyre folk. Der vil sikkert ske flere afskedigelser i dansk industri pga. afmatningen i den globale økonomi. Men det er en uskik, at fagforeninger udsender nyhedsbreve og skaber historier i pressen, uden også at høre den anden version af historien hos selve virksomheden. På denne måde ender det med, at virksomhed og medarbejdere risikerer først at komme i konflikt på baggrund af mediehistorier - og ikke først tager en dialog om tingenes tilstand. At hele pressen så partout blindt følger en partskildes version er ikke befordrende for dialog om finanskrisens omfang, konsekvenser og løsninger. Kommunikation kan være svært.

One midnight in Bangkok

2009-01-20T19:49:00.005+01:00

BANGKOK: Hvilken nat. Overværer Obamas indsættelse som USAs 44. præsident på mit værelse på Dusit Princess Hotel i Bangkok. Glæden er stor, for jeg så denne mands potentiale, da alle mine meningsfæller og progressive kræfter kastede deres lod på Hillary Clinton. Nu er alle Obama-besatte. Lemmingeeffekten er tilsyneladende den stærkeste kraft. Nå, men han blev præsident. Det er det vigtigste. Klokken er 01.49 her.

Plat og pinligt

2009-01-15T08:42:00.007+01:00

BJERRINGBRO: Finanskrisens konsekvenser mærkes nu for alvor. Afskedigelser og konkurser kommer der desværre flere af. Jeg misunder ikke politikernes arbejde lige nu. At løse en verdensomspændende krise kan være svært fra sit sæde på Christiansborg. Lige nu forhandles der blandt partierne om en kreditpakke, der sikrer de danske bankers udlånsevne, så hjulene holdes igang. Det er skam en meget alvorlig sag. Men desværre kan krisen også udstille politikeres afmagt og mange på viden. Senest har socialdemokraterne krævet indflydelse på bankdirektørers lønninger, og med ét fik de en folkelig sag. S ønsker at en bankdirektør maksimalt må tjene 2,5 mio DKK årligt. Tanken er garanteret født i en eller anden studentikos og virkelighedsfjern rådgivers hjerne. Men særligt sagligt eller betydningsfuldt er forslaget ikke. Det er udtryk for pøbelfryd og populisme af værste skuffe.

Andre berettigede krav
Noget andet er så, at partiet berettiget har krævet stop for optionsordninger og andre grådighedsprogrammer samt øget kontrol med bankerne, hvis staten skal redde dem. Det er faktisk rimelige og sympatiske krav, som socialdemokraterne kunne score vælgerpoints på og i øvrigt skaffe sig indflydelse ved, hvis de evnede at forklare dem. At skyde på bankdirektørerne er urimeligt, fordi nogle brodne kar har dummet sig, er for billigt. Dernæst kan det diskuteres, om partiet så ønsker at fastlægge lønningerne i semioffentlige virksomheder eller vil regulere samfundet ved at udstikke løndekreter fra Christiansborg. Det useriøst. Det er plat og pinligt.

Klimaaftale

2008-12-15T22:33:00.005+01:00

AALBORG: Den kunne da have været bedre. Men alligevel er jeg glad for den EU-klimaaftale, der faldt på plads i slutningen af sidste uge. Politik er ved gud det muliges kunst, og aftalen er udtryk for, hvad der var muligt. 27 lande, alle ramt massivt af en voldsom finanskrise, erkendte sammen, at klimaet kun kan reddes ed politisk vej. Uden en EU-aftale ville chancerne for en større global aftale med de store syndere, USA, Kina, Rusland, Indien og Brasilien, som medunderskrivere i København næste år være utænkelig og uopnåelig. Nu er fundamentet lagt. Før man kan bygge noget, så skal der være et fundament.

COP14

2008-12-08T16:54:00.004+01:00

POZNAN: Jeg er til møde COP14. Det er FNs klimakonference, der gerne skulle bane vejen for en ny Kyoto-aftale på COP15 næste år i København. Sammen med en række andre repræsentanter for dansk industri er jeg her for at suge erfaringer til mig, høre debatter og selv ytre Grundfos' tilgang til klimakampen. Det er et virvar af folk fra hele verden. Lige fra engagerede unge naturforkæmpere til VIPs fra de store nationer. Indimellem er der selvfølgelig også de mere selvhøjtidelige, procesorienterede NGO-folk, som gør sig klogere end de er. Det er dog et imponerende arbejde, som især det danske diplomati udfører hernede. Jeg bliver gang på gang imponeret over ministeriers og udenrigstjenestens folk. Deres effektivitet, kompetence og ry er uovertruffent. COP14 forventes dog ikke at give store, epokegørende resultater. Det har karakter af et arbejdsmøde frem til COP15. Men tonen er god mellem nationerne, og der spores en velvilje til at arbejde sig frem til en aftale i 2009. Det er gode nyheder. Også industrien er store tilhængere af, at politikerne når en aftale. Vi har faktisk brug for et folkeligt pres gennem verdens befolkninger, NGOere og politikere, så vi alle ændrer adfærd for vores klimas skyld.

Så slap dog A

2008-12-06T17:11:00.002+01:00

AALBORG: Enhedslistens tidligere superstar Pernille Rosenkrantz Theil har meldt sig ind i Socialdemokratiet for at bevæge dem til venstre - og for at komme i folketinget. Klar tale. For et godt stykke tid siden udtrykte jeg ærgrelse over, at mange af de markante politikere forlod os, bl.a. Pernille Rosenkrantz Theil og Jens Rohde. Heldigvis er begge på vej tilbage igen. De går stik imod alle de forudsigelige konventioner og evner at bevare personligheden, fordi de ikke har ministre og magt i maven. Nu kaster alle såkaldte politiske eksperter sig over dem, og det politiske parnas har mere end svært ved at håndtere disse originaler. Især er flere socialdemokrater optagede af Pernilles modstand mod dele af partiets politik. Slap dig af. Det er der såmænd mange medlemmer af partiet, der også er. Og den eneste måde at få ændret tingene på og skabe debat, er ved at være medlem. Så velkommen til Pernille.

Tilbage til hverdagen

2008-12-02T22:47:00.002+01:00

AALBORG: Min USA-tur var en oplevelse for livet, som bloglæsere sikkert har fået et klart indtryk, hvis man har læst med her. Nu er jeg så landet i hverdagen igen. Og den venter også Obama. Lige nu sætter han sit hold, og senest er Hillary udnævnt til udenrigsminister. Et klogt valg. Og så venter der store politiske skærmydsler for USAs nye præsident. Økonomien skal kickstartes, freden skal sikres og klimaet skal reddes. I næste uge er jeg akkrediteret COP14 i Poznan, Polen, hvor deltagerne skal forberede klimatopmødet i København i november 2009. Jeg glæder mig til at blive observatør til det politiske forarbejde, der gerne skulle bane vejen for en fælles løsning på klodens klimaudfordringer. Det bliver svært, men det skal gøres. Det må verdens befolkning insistere på, at deres politikere gør noget ved.

Chicagobama

2008-11-08T17:12:00.004+01:00

CHICAGO: saa er jeg landet i USAs nye praesidents hjemby. Blev moedt med svingende jazz i O'Hare lufthavnen. Virker som en glad by. Det forstaas. Overalt ses plakater med Obama. Han var valgt som senator her i staten og arbejdede tidligere som bydelsaktivist i Chicago. Der fornemmes en stolthed over ham, der er større end The Chicago Cubs eller The Chicago Bulls. I øvrigt er det en fortræffelig by. Jeg kan faktisk bedre lide den end New York. Her er til at være.

Morgenlimolift i Indy

2008-11-08T00:01:00.001+01:00

INDIANAPOLIS: Der manglede ikke noget, da jeg blev hentet på mit hotel. Jeg skulle besøge et af Grundfos' nyeste selskaber. Peerless er en pumpeproducent med speciale i brandslukning. Det blev en stor oplevelse. Her havde jeg mulighed for at tale med ledere og medarbejdere om valget, og der var vidt forskellige synspunkter. Det fjernede dog ikke indtrykket af en virksomhed med masser af sammenhold og humor i hverdagen. Indianapolis er ikke kendt for ret meget andet end sine utallige bilracerløb, The Daytona og Indycar.

Limo i Indianapolis

2008-11-07T06:08:00.003+01:00

INDIANAPOLIS: saa proever jeg det: afhentes ved midnat i kaempelimousine. Jeg var advaret. Turen fra Kansas City gik via Chicago, der kaldes The Windy City. Det betød, at vi blev stærkt forsinket pga. stærk vind og tåge over Chicago. 3 timer senere end ventet kunne jeg indkvartere mig på mit hotel midt Indianapolis by. Det blev til alt for lidt søvn. Mon jetlag indhenter mig igen.

He is my president

2008-11-06T23:42:00.002+01:00

KANSAS: Har moedt kollegerne hos Grundfos. Her oplever man trods finanskrise stor fremgang. Og Obamas valg kan bane vejen for endnu flere energirigtige loesninger paa det amerikanske marked. Udsigterne er gode. Min opfattelse af amerikanerne aendrer sig hver dag. Praesidenten som institution har enorm opbakning, og alle bakker nu op om Obama, selvom man har stemt paa McCain. Saa et interessant indslag paa den hoejreorienterede tv-kanal FOX News, hvor en tidligere general, en ultra republikaner, gaa i rette med en populistisk journalist, som harcelerede over Obama. Generalen laenede sig roligt frem i saedet og belaerte journalisten om, at han selv og det amerikanske folk var patrioter og derfor elsker guds eget land, hvis praesident fremover hedder Barack Obama. He is my president, don't you forget that!

Næste etape

2008-11-06T01:59:00.004+01:00

KANSAS: sidder i en bil i en mørk, blæsende regnvejrsaften på vej til mit hotel. Jeg er nu i staterne Missouri og Kansas, der begge i aftes vandtes af McCain. Her er fladt så langt øjet rækker. Glæder mig til at mødes med kollegerne i Grundfos USA. Er kun her torsdag, hvorefter turen går til Indianapolis og Chicago. De fleste andre danske studietursdeltagere rejser tilbage til DK fra New York i aften. Det var flinke folk og gode oplevelser.

Obama er valgt!

2008-11-05T06:01:00.001+01:00

Valgnat i NYC

2008-11-05T03:37:00.002+01:00

NEW YORK: det ser godt ud i Ohio og Pendsylvania. Stãr hos demokraterne på Manhattan. Vildt!

Valgdag

2008-11-04T17:57:00.001+01:00

HARLEM: har her til morgen været på flere valgsteder. Fantastisk stemning. Folk er forventningsfulde, synger og danser Obama, Obama, Obama! Men intet er afgjort. McCain står som bekendt stærkt inde i landet, bl.a i Kansas, hvor jeg rejser til imorgen.

New York

2008-11-03T18:00:00.002+01:00

NYC: kom hertil igår aftes. Har netop hørt om amerikanernes valg i statistisk og sociologisk perspektiv på Columbia University. Er nu med subway til FN, hvor jeg skal til møde med Global Compact.

Kim og John

2008-11-02T21:22:00.001+01:00

SCRANTON (Pennsylvania): Det er John McCain i baggrunden.

Hos McCain

2008-11-02T18:41:00.005+01:00

SCRANTON (Pennsylvania): Vi fik pludselig mulighed for at komme til valgmøde med selveste McCain. Vi er på Scranton University ude på landet, hvor her typisk er den typiske amerikanske arbejderklasse, der tror på gamle dyder; Nej til abort, nej til homoægteskaber og ja til våben.

Philly

2008-11-01T21:30:00.002+01:00

PHILADELPHIA: er kommet til et af de steder, hvor intet er afgjort. Har besøgt Obamas kampagnekontor, der var stopfyldt med frivillige i alle aldre. Er nu på muslinge-bar.

til valgkamp

2008-11-01T16:52:00.002+01:00

WASHINGTON DC: Solen skinner omsider her i Washington. 16 gr. Vi skal nu videre til Philadelphia med bus, hvor vi idag skal møde Obamas kampagnekontor og i morgen tidlig som en overraskelse skal til et McCain valgmøde.

Halloween in Washington DC

2008-11-01T05:26:00.002+01:00

Obama-rus i DC

2008-10-31T23:18:00.003+01:00

WASHINGTON: Jeg har nu været i den amerikanske hovedstad i to dage, og her står der Obama overalt. Her står demokraterne traditionelt til sejr, så McCain kampagnen er usynlig. En række møder med amerikanske kampagnefolk, virksomheder, universitetsfolk, researchere og andre lærde vidner til amerikansk politik siger det samme: Dette valg er historisk. Og Obama har kørt den mest effektive valgkamp med alternative midler nogensinde i amerikansk politisk historie. Man ser og hører det overalt. TV-stationernes kommentatorer og politiske venner og fjender betegner hans evne til at begejstre og ikke mindst mobilisere som trendsættende i mange år fremover. Obama satte sig for at ændre det politiske landskab ved allerede for to år siden at indlede en hårrejsende kampagne i samtlige stater, hvilket er uset. Derved har han vha internettet mobiliseret og etableret en slagkraftig valgmaskine i hele USA, der nu er ved at banke republikanerne i nogle af deres sikre stater. Der er en forventningsstemning, hvor ingen helt vil sige, at Obama vinder valget. Men alle regner med det. Imorgen drager jeg videre til Philadelphia, der er en svingstat (battlegroundstate), hvor Obama og McCain slås om stemmerne. Pennsylvania kan måske afgøre det hele.

Yes we can!

2008-10-27T22:01:00.005+01:00

AALBORG: Jeg er på vej til USAs valgkamp. I denne uge skal jeg sammen med andre danske kommunikations- og organisationsfolk besøge virksomheder, demokrater, republikanere, danske diplomater, PR og PA bureauer i Washington, Philadelphia og New York. I NYC følger vi nattens spændende valg den 4. november. Dagen efter rejser jeg alene videre til Kansas for at mødes med Grundfos kolleger og tale konsekvenser af valget. Herfra videre til Indianapolis for at mødes med folk på Peerless Pumps, som for kort tid siden blev opkøbt af Grundfos. Og endelig sluttes min rejse af med møder og besøg i Obama's hjemby, Chicago. Ingen er vist i tvivl om, at jeg håber på Obama. Det har jeg gjort de sidste 6 måneder. Tidligt i det demokratiske primærvalg stod han for mig som den mest visionære i feltet. Det har ikke ændret sig. Han giver amerikanerne håb om forandring, og giver europæerne håb om tolerance, eftertænksomhed og ansvarlighed. Det er der brug for efter 8 års misforstået patriotisme, nepotisme og magtfuldkommenhed. Jeg vil forsøge at blogge med tekst og fotos via min mobiltelefon.

Kastetvej 24

2008-10-22T19:16:00.004+02:00

AALBORG: Tirsdag aften var jeg til medlemsmøde i min gamle DSU afdeling på Kastetvej 24. Jeg skulle fortælle om gamle dage og om min tur fra politik til det private erhvervsliv. De var skarpe og interesserede, og jeg blev begejstret af gamle minder og nye politiske ideer. Det var fornøjeligt at se, at intet i princippet har ændret sig i de gamle lokaler i Aalborgs vestby. Her boede jeg næsten fra 1982 til 1988 og igen fra 1991 til 1998. Huset var oprindeligt en gammel navigationsskole, som bystyret så gav til DSUerne efter 2. verdenskrig. I mange år holdt også smedenes sangkor til der, og mange afdelingsmøder blev afholdt til tonerne af de stærke smedes vemodige sange. Til min forfærdelse konstatetde jeg, at andre politiske ungdomsorganisationer flytter ind. Konservativ Ungdom, Venstres Ungdom og Radikal Ungdom vil fremover dele adresse med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Det er en skam. Ganske vist vil de blive fordelt på etagerne, men alligevel. Kastetvej 24 er og bliver ungsocialdemokraternes! Her uddannedes Kaj Poulsen, Frank Jensen, Thomas Kastrup, Morten Bødskov, Mette Frederiksen og andre gode og markante socialdemokrater. Det hus giver mig lutter gode minder.

Skatteministeren

2008-10-20T21:42:00.004+02:00

AALBORG: Jeg har egentlig altid haft en smule respekt for Kristian Jensen fra Venstre. Han er vel det, man kan kalde det gamle Venstre; forankret i det jyske, blik for almindelige menneskers hverdag og med et frisindet, pluralistisk sind. Men efter han er kommet tættere på magten, jo mere selvfed er han blevet. Nu gør han sig klog på skatten. Det gør han desværre på den mest reaktionære vis, der kan forestilles. Forandringer er ikke hans stærke side. I dag er han blevet harm over, at Niels Due Jensen støtter et forslag fra Dansk Folkeparti om at gennemføre et klimatjek af samtlige love og regler inklusive skatter og afgifter. Istedet angriber ministeren Niels Due Jensen for ikke at bøje sig i støvet for Kristian Jensens minimale initiativer på transportområdet. Hvis skatteministeren en dag kunne fjerne hørebøfferne med sin egen stemme og så lytte til, hvad der rent faktisk bliver sagt, så vil meget kunne nås. Og hvis han så endda ville bevæge sig ned fra sin selvgjorte piedestal, så kunne det være, at respekten for ham og den regering, han tilhører, kunne reetableres. Indtil da fremstår han inderligt opblæst og overvurderet.

Tilbage i Kina

2008-10-14T16:52:00.003+02:00

BEIJING: Where you from? I am from Denmark. Oh, Denmar-. It is very nice city. Tjeneren på hotellets restaurant er lige så bekendt med vores lille land som resten af kineserne. Jeg er her for at hyre pr-assistance ifm. Klimakonference om få dage. Det er unægteligt her i riget i midten, at tingene sker. Er indlogeret på et hotel, der blev bygget til OLs mange pressebesøgende. Se bare badeværelset. Her mangler vist ikke noget.

Best regards,
Kim Skibsted, Grundfos, via blackberry

Folketingets åbning

2008-10-07T09:09:00.006+02:00

BJERRINGBRO: Efter fire måneders anstrengende sommerferie mødes 179 lovgivere i dag for at give sig i kast med arbejdet som parlamentarikere. Dagen er en festdag, hvor der hilses, spises og skåles i deres stiveste puds i anledning af, at folketinget nu igen indtager samfundsdebattens piedestal og sætter dagsordenen i lille Danmark. Her dukker kongehuset op i deres egen loge, tilhørerpladserne fyldte, presselogen ligeså, og alle folketingsmedlemmer er for en gangs skyld i salen. Det er med rette også en meget højtidelig dag. I gamle dage havde parlamentarikerne været ude i virkeligheden i månedsvis, bl.a. for at passe deres gårde og få høsten i land. I dag er tingene anderledes. De færreste har en gård at passe eller har for den sags skyld nogensinde haft nogen særlig relation til arbejdsmarkedet. Nu vil de næste mange uger handle om finanskrisen, den parlamentariske situation og MF-lønningerne, der er alt for lave, ifølge MF'erne selv. Det er svært at argumentere for en højere løn. Især når man ved, at de fire væsentligste grunde til at være medlem af folketinget er juni, juli, august og september. Velkommen i arbejdstøjet.

Finanskrise med lemmingeeffekt

2008-10-06T20:32:00.003+02:00

AALBORG: Finanskrisen kræver stadig flere ofre. Et eller andet sted er det tankevækkende, at en subprime krise i USA nu har fået voldsom effekt på verdensøkonomien. Endnu mere skræmmende er, at de politiske systemer med hårde indgreb skal forhindre et globalt kollaps i økonomien. Den frie markedsøkonomi fungerer altså ikke. Det gør total politisk styring åbenbart heller ikke. Det har vi set historisk. På papiret sunde og solide virksomheder falder sammen. Nationer sættes årtier tilbage. Værst af alt er at det risikerer at sætte de gode intentioner og akutte hjælpeaktioner for miljøet og klimaet i stå. Oktober måned bliver begivenhedsrig på alle måder. Om få dage rejser jeg til Kina. Og om få uger USA. To vitaler aktører i erhvervsliv, økonomi og politik. Jeg glæder mig til at se det hele lidt tættere på.

En af de mest triste ting ved krisen er mediernes lemmingeeffekt. De seneste dage er jeg blevet kimet ned af journalister, der har ønsket en kommentar fra Grundfos om krisens konsekvenser. Det er fair nok. Men deres vinkling har været den samme som kollegerne på naboavisen eller nabostationen. De vil kun høre det dårlige: Om hvor mange penge, der tabes. Hvor mange fyringer, der ventes etc. Ad den vej får vi sat yderligere gang i en ond spiral, for alle ved at økonomi er lige så meget psykologi som tal og tabeller. Nu går det fint for Grundfos, så jeg har skuffet mediernes forudsigelige, skadelige og dovne research fælt. Det gør jeg gerne.

Om at flytte om

2008-09-28T21:06:00.002+02:00

AALBORG: Jeg elsker at flytte om. Da jeg næsten opholdt mig alle døgnets timer i DSU huset på Kastetvej 24 i Aalborg, elskede jeg at gå for mig selv og arrangere kontorer og mødelokaler. Jeg havde en gang et kontor på lige under 10 kvm på DSU forbundskontor, der dengang lå lige ved siden af Grønttorvet i Valby. Jeg flyttede om konstant trods de minimale muligheder. Nu mange år efter er lysten til at arrangere og indrette fortaget sig. Men alligevel, så elsker jeg at se nye muligheder i det bestående. Og denne weekend tog vi os sammen og lavede den stue, vi altid har drømt om. En stue der er indrettet til os - ikke de mulige gæster, ikke konventionerne. Kun os. Jeg elsker at flytte om på det bestående, så det bliver lidt sjovere.

Lene og løb uden udsigt

2008-09-09T21:05:00.005+02:00

AALBORG: En gammel politisk kombattant på min egen alder er i dag blevet partileder hos de konservative. Lene Espersen opstillede som jeg for første gang til folketinget i 1994 i det nordjyske, hvor vi duellerede ved panelmøder hist og pist. Hun blev valgt, det blev jeg ikke. Og hun har gjort det fremragende på forskellige poster. Hun er - som dengang - knivskarp og politisk slagkraftig. Flink, hæderlig og uhøjtidelig er mine ord om Bendt Bendtsen, som dengang var en af de MF'ere, jeg i min korte tid kom til at respektere vældig højt. Den respekt er intakt.

Løb

42 år, ingen kondition og masser af tobak, vin, øl, kager og fed mad sætter sine spor. Så jeg er lige begyndt at jogge og cykle. Jogge er så meget sagt. De fleste vil kalde det lunte. Alle gør det tilsyneladende, og det siges at være sundt. Jeg er lige kommet hjem efter en times lunten i nabolaget. Først og fremmest skal jeg have noget mere energi til de mørke timer, der snart kommer. De næste måneder vil det være mørkt, når jeg kører på arbejde, og når jeg kører hjem. Men det er virkelig en overvindelse for mig. Det siger mig ingenting, men udsigten til at få det fysisk bedre - og samtidig få løbet tankerne på plads efter en 50-60 mails, 15-20 telefonsamtaler og et hav af møder i løbet af arbejdsdagen, har overbevist mig. I dag brugte jeg nu også turen til at få tankerne på plads efter et par korrespondancer, der mildest talt udfordrer min fornuft. Jeg sveder som Richard Nixon under den først tv-duel med Kennedy, og det var heller ikke noget kønt syn. Det er ruten her til aften heller ikke, som det ses øverst. Den er udsigtsløs.

Klappekagefest, Nyrup og Jyllands-Posten

2008-09-04T21:47:00.012+02:00

AALBORG: I weekenden afholder socialdemokraternes sin kongres i Aalborg. I min politiske fortid nød jeg årsmøderne og kongresserne i fulde drag. Ganske vist var der sjældent noget nyt under solen, men den fælles selvhøjtidelighed og begejstring var der altid. Og jeg overvejede faktisk at melde mig som tilhører og deltage i lørdagens fest. Men duften af savsmuld holder mig væk. Meningsmålingerne viser stadig ikke de store, positive udsving, kandidatlisten til EU-parlamentet ser mildest talt sølle ud (og kun to - måske tre - kan regne med valg), og så ender det i en trist klappekagefest til tonerne af "skuld gammel venskab rejn forgå'" med forlorent engagement. Det er jeg ked af, for der er ellers nok af grimme fejltagelser og tåbelig politik at tage fat på hos den borgerlige regering. Lad nu ikke kongressen blive en forudsigelig og tam affære med banale besværgelser uden klangbund hos almindelige mennesker. Det nye trivselsudspil er fornuftige toner, men forekommer alligevel som gamle, slidte travere. Det lover ikke godt, men man har lov at håbe. Så det gør jeg så, mens jeg vedholdende nynner "snart dages det brødre" hele weekenden.

Farvel Nyrup

Kongressen kommer også til at sige farvel til tidligere formand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Jeg støttede ham ikke, da han vandt slaget over Auken 11. april 1992 på en ekstraordinær kongres i Vejle. Men min respekt for ham steg og steg. Jeg anser ham som en af landets bedste statsministre, en statsmand af format og et godt og hæderligt menneske. Jeg vil savne ham i dansk politik.

Jyllands-Posten debat

Mens kongressen indledtes var jeg sammen med Jyllands-Postens erhvervsredaktion på Scandic Hotel i Århus midtby for at holde oplæg om mit syn på avisen. Jeg var vist en anelse for provokerende for provokationens skyld, men aligevel var det hyggeligt og udbytterigt at tale rent ud af posen om deres journalistiske linie - og så få igen af dem. Det er dygtige og engagerede journalister.

Alsidige opgaver

2008-09-03T08:25:00.003+02:00

BJERRINGBRO: Vi tilbyder sammen med de enkelte Grundfos selskaber rundt omkring i verden fagbladsjournalister, universitetsfolk og andre skribenter, at de kan komme på besøg her i det midtjyske for at høre mere om vores virksomhed og løsninger. I dag ankommer 11 russere. Det er interessant, for netop i Rusland går det særdeles godt for Grundfos. Det skyldes, at det russiske samfund omsider er ved at få øjnene op for, hvordan man kan indrette mere bekvemt ved brug af mindre energi. Rusland gennemgår i disse år en gennemgribende renovering af boligmassen og industribyggerier. Jeg kan konstatere, at det heldigvis er ved at gå fremad, siden jeg tilbage i 1985 var derovre i forbindelse med Next Stop. I morgen skal vi justere vores pressecenter på web, så vi tilbyder flere historier og mere liv til pressen, end det sker i dag. Fredag præsenteres en pr-omdømme analyse, der, efter alt at dømme, blot bekræfter det eksisterende billede af Grundfos hos medierne i Danmark. Det er egentlig ikke så væsentligt, for vores markeder er udenfor lille Danmarks grænser, og det er her, pr-indsatsen fremover skal lægges. Det bliver også en del af mit budskab til Jyllands-Postens erhvervsjournalister, som jeg skal holde et indlæg for på lørdag. De er ikke så interessante...

Igang med arbejdet

2008-09-01T11:17:00.003+02:00

BJERRINGBRO: Der er gået tre sommermåneder, siden jeg startede i mit nye job hos Grundfos. Som du har kunnet læse, så har vores kommunikationsafdeling været på strategiseminar på Island. Det er der kommet nye og spændende aktiviteter ud af, og nu skal jeg så rigtig i gang med arbejdet. Jeg tror ikke på revolutioner, for det går Grundfos rigtig godt. Men vi kan gøre det lidt bedre på nogle områder. Vores personaleblade kan moderniseres, vi kan gøre mere på pr-siden og på web. Desuden har Grundfos' unikke produkter en stor indflydelse på verdens klimadiskussion. Men der mangler politisk indsigt og velvilje til eksempelvis at indføre skrappere krav til energimærkninger mv. Derfor arbejder vi på at etablere en decideret public affairs funktion, der kan servicere politiske myndigheder med fakta om eksisterende teknologi, der kan hjælpe miljøet. Derfor rejser jeg bl.a. til det amerikanske præsidentvalg i oktober måned. Der vil jeg naturligvis også blogge fra. Billedet øverst er mit officielle pressefoto. Som det ses bliver man jo ældre, grå og rynket. Men jeg er i gang.

Stadig på Island

2008-08-15T18:46:00.002+02:00

REYKJAVIK: efter smukke og oplevelsesrige syn ved bjerge, vandfaldet ved Gullfoss og endelig på en gletcher, er vi ankommet hovedstaden.

Udesidning på Island

2008-08-15T18:34:00.003+02:00

FLYDIR: Sidder på en bakketop for mig selv og tænker. Vi skal udesidde som led i vores strategiseminar for at se, om noget kommer til os. Stilheden er overvældende, og jeg er tørstig efter klatreturen herop. Mon ikke der kommer noget. Herefter i en varm kilde.

Ferie

2008-07-22T23:42:00.003+02:00

AALBORG: Er lige kommet fra ferie på den græske ø Santorini. Et vidunderligt sted og en afslappende charterferie uden dikkedarer - men blot de tre S'er: Sove, spise og svømme. Jeg orker ikke drøne rundt og studere kampesten, løbe orienteringsløb eller padle i noget vand og blive ædt af myg i et primi-telt. Behovet for at føle sig sund eller rigtig er ikke så stort hos mig. Det gælder om at opleve nyt og slappe af. Enten er det storby eller charter. Sådan har min søde datter det heldigvis også. Her er vi lige før vi kaster os over endnu en middag på en fiskerestaurant i byen Fira (Thira). Her vil jeg gerne tilbage til.

Karakterbog

2008-06-28T17:22:00.002+02:00

AALBORG: Kommunikationsforum har bedt mig lave en karakterbog over gode og dårlige kommunikatører. Du kan se min karaktergivning her: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13192

Mormor og morfar

2008-06-27T08:48:00.003+02:00

AALBORG: Edvard og Rosa Nøhr fejrede i sidste uge deres krondiamantbryllup. 65 år og syv børn sammen - og et hav af børnebørn, hvor nogle af os ses på billedet ved den store fest. Deres lejlighed på Gl. Kongevej 77 i Nørre Uttrup var gennem mange ungdomsår som et andet hjem for os. Her kom ens forældre, mine onkler og tanter, kusiner og fætre konstant. Og her kom også den tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen forbi. Morfar var aktivist og chauffør for socialdemokraternes kandidat i Nørresundby kredsen, og det var gennem mange år Smukke Kjeld. Det er vel også herfra, jeg fik min politiske interesse. Mormor var familiens samlingspunkt gennem alle årene, og arbejdede som hjemmehjælper hos kommunen, mens morfar var arbejdsmand på Syren (Kemira).

Udenrigspolitik og demokratisk sindelagskontrol

2008-06-05T21:45:00.010+02:00

AALBORG: Det Radikale Venstres leder Margrethe Vestager fik ørerne i maskinen, da hun stillede sig kritisk og bekymret over for den førte, agressive udenrigspolitik. Hun tænkte bl.a. på deltagelsen i Irak-krigen og Muhammed tegningerne. Anledningen var det feje bombeangreb på den danske ambassade i Pakistan for få dage siden. Vestagers kritikere vil gerne vække bekymring ved at sige, at hun og hendes meningsfæller går terroristernes ærinde. Det gør de selvfølgelig ikke.

Terror skal bekæmpes
Terrorisme og fanatisme skal bekæmpes med alle midler. Men den skringre tone og timingen i noget af det, regeringen, dens støtteparti og dele af den popularitetshungrende opposition signalerer, forekommer uigennemtænkt og kortsigtet. Erhvervsledere og udenrigspolitiske eksperter har før advaret om, at den muslimske verdens lup med ét er sat på lille Danmark, og at enhver form for fornedring af fx Islam kan få dramatiske konsekvenser. Nogle latterlige tegninger skabte postyr, fordi vi ikke forstod konsekvenserne. Men det betyder på ingen måde, at vi skal fravige vores flotte værdier om demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder - eller skal ligge under for ekstremisters uhyrlige trusler eller acceptere diktaturer i den for os så fremmede del af verden. Men det betyder, at vores politikere (det gælder alle til hobe) skal være sig bevidste, at deres uigennemtænkte punchlines og krigsretorik kan give efterdønninger på den anden side af jorden, hvor andre værdier og guder dyrkes. Netop der arbejder danskere i virksomheder, organisationer, hæren og i udenrigstjenesten indædt for at skabe dialog og forståelse, men det besværliggøres af den hurtige jagt på flygtig opbakning blandt vælgerne og behovet for at komme i medierne. Det har ikke meget med langsigtet og såkaldt aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik at gøre. Det er gemen plat retorik. At gå totalt amok i juni varmen over, at nogen tør stille skarpt på den side af debatten virker som sindelagskontrol foranstaltet af dem, der kalder sig frihedselskende demokrater. Historien har vist, at fred og fordragelighed skabes gennem respekt, samtale og forståelse - og ikke gennem skældsord, manipulation og bomber. Det gælder bogstaveligt og retorisk.

Et nyt kapitel

2008-05-31T20:52:00.003+02:00

AALBORG: Om et par dage starter et nyt kapitel i mit liv. Der tiltræder jeg som kommunikationsdirektør for hæderkronede Grundfos. Jeg glæder mig meget til at lære kollegerne og arbejdsgangene at kende. Det er og bliver en enestående virksomhed, der er førende på mange felter. Ikke bare inden for sine produkter, men også for sin evne til at tænke og handle ansvarligt overfor sine medarbejdere, lokalsamfundet, samarbejdspartnere, miljø, social ansvarlighed og en oprigtig interesse i klodens ve og vel. Næsten otte forrygende år hos JYSK er nu slut. Det er altid en underlig, vemodig fornemmelse at forlade de trygge rammer, som jeg har været så glad for. Men et nyt kapitel er jo altid lidt mere spændende.

The Tropical Forest Trust

2008-05-20T22:32:00.006+02:00

AALBORG: I morgen er det forbi. Syv års fantastisk spændende arbejde for at redde regnskovene i Sydøstasien, Sydamerika og Afrika fra den visse død. TFT blev stiftet tilbage i 1999 på Lars Larsens foranledning. Ideen var at skabe en fond med midler til at investere i bæredygtige skovbrug til gavn for miljø, mennesker - og faktisk også for forretning. På den måde lagdes grundstenen til, at JYSK i dag er markedsledende inden for havemøbler af bæredygtigt, miljøcerticeret træ. I morgen rejser jeg til møde i Geneve i Schweiz og siger farvel (med den højeste ancennitet) til en bestyrelse bestående af gode folk fra store detailkæder i hele Europa. Her sidder folk fra Australien, Frankrig, England, Holland og altså en enkelt dansker. læs mere om TFT på http://www.tropicalforesttrust.com/.

Billedet er fra afrikanske Congo, hvor TFT arbejder ihærdigt på at skabe bæredygtigt skov- og landbrug.

Det politiske spil

2008-05-19T22:57:00.003+02:00

AALBORG: Hvis der er noget, der kan gør mig trist, så er det kommentatorers og politikere med for stort selvværd og for lidt på hjerte, der udelukkende ser politik som værende et spil. At det desværre er sandt, skyldes selvsamme kynikere, der kun evner at se vindere og tabere i et forudsigeligt magtspil - og ikke den politiske substans eller for den sags skyld de politikere, der tager deres ærefulde hverv alvorligt og ønsker at skabe løsninger på hverdagens og fremtidens udfordringer.

Glad for Politiken kronik
Derfor blev jeg så glad i dag, da jeg læste en kronik i dagbladet Politiken. Den er skrevet af Kim Brinckmann, som her til aften duellerede i Deadline om den politiske mislyd og kynisme med en af de såkaldte politiske eksperter, Niels Krause Kjær. Nu er han en af de mere habile, men alligevel ramte Brinckmann plet. Det kunne mærkes på Krause Kjær, som blev godt ramt på forfængeligheden. Lad os få gang i debatten, om hvordan vi får den politiske substans tilbage. Læs Brinckmanns kronik her: http://politiken.dk/debat/kroniker/article509665.ece

Danmark er et lille land

2008-05-17T20:51:00.004+02:00

AALBORG: Og så gik jeg lige og funderede over, at verdens problemer tårner sig op - og at der derfor er brug for fremsynede politiskere, virksomheder og organisationer. Energikrisen lurer, klimaforandringerne erkendes, Kina rammes af dræbende jordskælv og Burma rammes af naturkatastrofe, og dets lede miltærjunta gør intet. Men herhjemme er den politiske og mediemæssige opmærksomhed en helt anden: Tørklæder og bilag. Udsyn erstattes med snævertsyn. Storsind med smålighed. Politik med petitesser. Danmark er et lille land. Men det bliver endnu mindre, når landets fineste og fornemste repræsentanter ikke kan se længere end til egen næsetip og egotrips.

Boykot Boykot OL

2008-05-08T16:38:00.003+02:00

AARHUS: Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ofte finder politik en tand for fourdsigeligt. Den seneste tids debat om kronprinsens kandidatur til IOC, regeringens deltagelse ved OL åbningen i Kina og en decideret OL-boykot i protest mod kinesernes overgreb på tibetanerne ændrer desværre ikke dette forhold. Det er en nem og ansvarsløs sag at stille sig op og pege fingre af Kinas magthavere og i samme moment opfordre til, at lille Danmark skal holde værdifanen højt, blive væk fra OL og på den måde klart og utvetydigt vise kineserne, at vi holder af demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Jo tak, men mon ikke kineserne ved det i forvejen. Og mon ikke der kan opnås meget mere gennem kontakt, dialog og forhandling. Jeg tror det. Boykot boykot OL.

Klar igen

2008-04-14T22:18:00.004+02:00

AALBORG: Jeg beklager forsinkelsen. Jeg har har holdt en lidt lang pause fra min blog. Planen var at skrive nogle ord i den forløbne uge, men en ondsindet influenza satte mig ud af spillet. Nu er jeg tilbage. Inden da nåede vi lige at få banket butikker op i to nye lande. Først i Mansfield og Lincoln i England i omegnen af Manchester. Nu er vi i gang. Dernæst i to mindre byer i Slovenien. Her var velkomsten blandt kunderne mere end hjertelig. De flåede varerne ned af hylderne. Vildt. I dag havde jeg besøg af 20 studerende fra Handelshøjskolen i Århus. Hyggeligt. Spørgsmål var der nok af. I morgen skal jeg tale på et journalistiske kursus på Journalistforbundets efteruddannelse. Emnet er - som altid - krisekommunikation. Og lige efter står den så på employer branding på Handelshøjskolen. Det skal nok blive livligt og med masser af debat. Det plejer det at være.

Nyt job

2008-04-02T09:51:00.004+02:00

AARHUS: Den 1. juni tiltræder jeg som ny koncernkommunikationsdirektør ved Grundfos. Det er med en følelse af både vemod og glæde. Det har været fantastiske år i JYSK med masser af udfordringer og søde mennesker. Jeg forlader verdens bedste detailvirksomhed til fordel for verdens bedste industrivirksomhed. Snart slutter syv forrygende år i JYSK-koncernen, hvor jeg har været heldig at være med til kraftig ekspansion til flere lande og haft ansvaret for modernisering af kommunikationen og CSR arbejdet. JYSK er en fantastisk virksomhed med solide og stærke værdier. Det samme er Grundfos. Jeg har altid beundret og respekteret Grundfos for evnen til at tænke ansvarligt, fremsynet og innovativt. Gennem hele virksomhedens historie har man udviklet og produceret produkter, der både gavner kunden og miljøet. Grundfos’ velkendte engagement i sine medmennesker og omgivelser, glæder jeg mig til at være en del af.

http://www.grundfos.com/
http://www.jysk.com/

Ytringsfrihed er selvfølgelig ikke til salg, men det er eftertanken åbenbart

2008-03-11T14:12:00.010+01:00

AARHUS: Muhammed-krisen fik os til at måbe over raseriet imod os danskere. Hvordan kunne befolkningerne i de muslimske lande blive så rasende over de karrikaturtegninger af Muhammed i JyllandsPosten, spurgte vi os selv, mens det danske flag brændte og molotov cocktails ramte de danske ambassader. Vi evnede ikke i vores selvfede, frisindede og tolerante tankesæt at tro, at folk kunne blive så følelsesmæssigt involverede og tilmed straffe danske varer og virksomheder i form af forbandelser og boykot. Måske skyldtes det mangel på situationsfornemmelse, udsyn og forståelse for andre egne og kulturer end vores egen. Jeg er absolut glødende tilhænger af retten til at ytre sig, karrikere og kritisere. Også når det gælder Muhammed og Islam. Men da ikke blot for karrikere og kritisere for karrikaturens og kritikkens skyld. Senest har der været mordplaner på tegneren Kurt Vestergaard, der bidrog til JPs karrikatur galleri. Dette kan ikke fordømmes nok. Enhver form fundamentalisme er dræbende. Men var det nu nødvendigt i den anledning at genoptrykke JP-tegningerne en gang til? Næppe, for dialogen er igen gået fløjten, og det samme sker med ordrer til danske virksomheder, der opererer på det globale marked. Dette handler også om gensidig respekt og situationsfornemmelse. Mange andedams-politikere besidder tilsyneladende ikke dette.

Taktløse idioter
Det tætte og indbyrdes afhængighedsforhold mellem presse og politikere er udtalt, og det skaber en snævertsynet og misforstået debat. Det er skammeligt for danske eksporterhverv og for den fredelige, folkelige sameksistens med mennesker i fjerne lande og kulturer. Selvfølgelig er ytringsfriheden ikke til salg, men derfor behøver man jo ikke opføre sig som taktløse idioter. Det er da en overvejelse værd, hvorvidt ens ytringer latterliggører, forhåner eller nedgører andre folkeslag og religioner. Den overvejelse er tilsyneladende ikke foretaget i ytringsfrihedens hellige navn.

10 års dag for farvel-politik
I dag er det nøjagtigt 10 år siden, jeg forlod folketinget og dansk politik. Skyklapperne røg sig en tur til fordel for bl.a. indblik i en verden, som er virkeligheden for millioner af almindelige mennesker på den anden side af kloden. Hvis vi vil skabe en bedre og fredeligere verden, sker det ikke via emsige pressefolk eller selvpromoverende politikere - men gennem samhandel og gensidig respekt, opdagede jeg. Jeg ville ønske, at flere gjorde sig den opdagelse.

Skjult kamera

2008-03-05T16:52:00.007+01:00

AARHUS: Det mest benyttede journalistiske redskab for tiden i den hastigt voksende konkurrence mellem nyhedsmedierne er skjult kamera. Ethvert medie med respekt for sig selv bruger skjult kamera til at afdække virkeligheden. At det så oftest fremstår en anelse tyndt, udokumenteret og iscenesat gør ikke så meget, for det skjulte kamera giver lidt ekstra kolorit til indslaget i form af et pift dramatik, og at det virker lidt "bare-det-ikke-bliver-opdaget" spændende. Fint nok. Jeg advarer bare imod, at det skjulte kamera udelukkende benyttes til at fremme en forudbestemt vinkel, der ikke helt holder vand. Den anden dag kom Tina Nikolaisen fra TV2 Basta på besøg. De havde optagelser (fra et skjult kamera), der påviste, at JYSK medvirker til bevidst momssnyd. En medarbejder i færd med et stort madrassalg svarer en kunde (TV2 Basta's udsendte), at hun godt kan skrive en ordreseddel, hvorpå der skrives konferencemøbler og ikke madrasser, så kunden kan trække momsen ud via sit firma. Det kan og må medarbejderen ikke. Vores kassesystem tillader det ikke, det kan ikke manipuleres - og selvfølgelig gør vi ikke det. Men i situationen kan vores sælger det hele, for handlen skal jo hjem. Det er misforstået god service, for medarbejderen taler imod bedre vidende (det røbes dog, at der ikke kan fifles med bonen, hvilket er en del af kassesystemets sikkerhed). Nu er Tina Nikolaisen heldigvis en af TV2's bedre journalister, så hun spørger effektivt og kontant ind til, hvordan det tilsyneladende virker til, at alt kan lade sig gøre. Jeg forklarer efter bedste evne - og følte mig - trods alt - fair behandlet. Nu får vi se klipningen torsdag aften kl. 20.50 på TV2. Husk blot på, at det skjulte kameras virkelighed også er iscenesat. Basta!

S-ballade

2008-03-02T19:16:00.015+01:00

AALBORG: Socialdemokrater er notorisk mestre i at gøre svært for sig selv og for hinanden. Nu er Villy bedre end Helle. Og meningsmålinger banker socialdemokraterne ned mod de 20 procent, og SF op mod samme procentantal. Det er så trist, så trist. Og straks himler S-borgmestre op fra de hengemte rådhuse om usynlig ledelse. Den sædvanlige håndfuld S-MF'ere drømmer sig selv og partiet tilbage til de gode, gamle dage, hvor alting var nemt, for dengang dikterede fagbevægelsen synspunkterne og betalte kassen for det. Og såkaldte politiske eksperter efterlyser en ny socialdemokratisk fortælling.

Erobreren Fogh
Det er uafviseligt, at Fogh har erobret den socialdemokratiske banehalvdel og overtaget så godt som samtlige socialdemokratiske mærkesager. Magtsyg, udspekuleret, kynisk og usympatisk - jeps, men han skal have topkarakter for den kunstneriske udførelse. Nu skal man se tilbage og ikke frem, siger nogle få markante MF'ere. Partiet skal bøje sig for den forstenede fagbevægelse, der totalt har mistet følingen med sine medlemmer - og samfundsudviklingen. Duer ikke. Sket er sket, bruddet er en realitet. Eller skal man kreere en ny fortælling, siger alle de professionelle meningshavere, der intet har i klemme bortset fra forfængeligheden. Nu er det jo sådan, at en fortælling jo har et udgangspunkt. Sådan er det med fortællinger. Og det socialdemokratiske udgangspunkt er vel stadig det samme, som det har været i næsten 120 år.

Vær hård og fair
Få sat skik på gruppen og organisationen gennem hård, fair og konstruktiv oppositionspolitik frem for det evindelige bagstæberiske brok uden holdbare og forståelige løsninger eller indsigt i danskernes hver dag og værdier. Hvad med at komme på nogle nye og originale ideer til svar på denne verdens nye udfordringer; globalisering, klima, uddannelse, forskning, samhandel, demokrati, religionsfrihed, tolerance med videre. Det er idéproduktionen, den er gal med. De seneste års interne magtforhold har slået partiets kreativitet og vitalitet ihjel. Aukens, Lykketofts og Bjerregaards egoer har været i vejen nybrud og udvikling. Og uden nye ideer og svar på tidens og fremtidens spørgsmål, er der intet at kæmpe for. Måske er det netop problemet.

Netværk

2008-02-27T17:49:00.006+01:00

AARHUS: For nylig skrev en gammel bekendt til mig på mail. Han ville gerne have et møde, hvor vi kunne drøfte et kommende samarbejde mellem min arbejdsplads og hans. Der var ingen forklaring på, hvad han havde at tilbyde. Istedet var der en masse "kan-du-huske-de-gode-gamle-dage" snak. Det er altid hyggeligt at få en hilsen fra gamle venner og bekendte fra gamle studier, organisationsverdenen, medie- og kommunikationsbranchen, politik, reklame og fra alt det, ens fortid nu en gang rummer. Der er altid rart at tale om gode, gamle dage og følge op på hinanden og høre om hvordan livet er gået. Men jeg har altid haft det svært med, at nogen forventer, at jeg skal købe noget af dem, fordi vi en gang kendte hinanden. Hvis der er gods i det, der tilbydes, er det en anden snak. Men det er nu underligt, at nogen tror, at blot vi kender hinanden, så er døren åbnet. Min gamle bekendte svarede surt tilbage. Men måske er det mig, der har et alt for firkantet syn på vennetjenester eller bare ikke kan netværke ordentligt. So be it.

Employer Branding på JYSK

2008-02-11T17:23:00.008+01:00

AARHUS: Der er rift om de rette folk til de rette pladser. Beskæftigelsen har aldrig haft det bedre, og du kan som lønmodtager vælge frit fra næsten alle hylder, når det gælder din erhvervskarriere. Sådan er det ihvertfald lige nu. Meget kan ændre sig, hvis konjunkturerne vender. Alligevel skal virksomheder oppe sig for at gøre sig attraktive og fremstå autentiske i sine budskaber til både potentielle medarbejdere og overfor de eksisterende, så de bliver hængende. Det kan være svært i detailhandlen. Derfor skal du ramme noget, der viser virksomheden ægte og oprigtigt. Det forsøger vi på i JYSK ved at gøre det en tand anderledes end de fleste. Vi bruger vores veludviklede selvironi til at vise vores mangfoldighed, fællesskab og humoristiske sans. I uge 10 og 11 kører en reklamefilm, der med et mindre discohit tilbage fra de dage (1978-1979), hvor JYSK blev etableret, viser den arbejdsglæde, der opstår, når man arbejder i et sjovt og givende fællesskab. Der vil sikkert blive rynket på næsen på parnasset, mens folket vil smile. Det er også hensigten.

Se filmen her: www.jysk.dk/elev

Farvelliance

2008-02-05T11:58:00.000+01:00

AARHUS: Med Malou Aamunds skifte til partiet Venstre er Ny Alliances dage endegyldigt talte. Mange - inklusive mig selv - var begejstrede for stiftelsen af partiet, fordi det tilførte fornyelse og et opgør med de stivnede partistrukturer og forudsigelige positioner i dansk politik. Men holdet formåede det ikke. Naser Khaders popularitet er sat over styr, Anders Samuelsens politiske nytænkning forblev teoretisk og Jørgen Poulsens troværdighed blev solgt for 750.000. Malou Aamund var vel den tilbageblevne, der med sin baggrund fra erhvervslivet, kunne bidrage til en vis interesse om partiet. Det er slut nu. Helt slut. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige "godt forsøgt", men selv det kan jeg ikke.

Ny Nedtur og Kommunikationsforum

2008-01-30T17:49:00.000+01:00

AARHUS: Jeg fristes til at skrive om Ny Alliances nedtur. Men et eller andet sted, så er det jo synd for dem og deres oprindelige tanke om at bryde blokpolitikken og bringe pragmatisme ind i det danske, ikke-så-samarbejdende folkestyre. Og samtidig så er der så mange med dommedagsprofetier (inklusive deres egne), at jeg ikke føler mig kaldet til at deltage i det alt for letkøbte hånekor. Det er mærkværdigt at se alle de tidligere folketingskandidater, der på et tidspunkt var så sikre på en tilværelse i politik nu bruger krisen til at komme i medierne igen. Hvor interessante er Da Silva, La Cour Sell og Torp egentlig?

Fantastisk forum
Jeg var en af de første begejstrede kommunikationsfolk, der blev bidt af kommunikationsforum på nettet, da det så dagens lys en gang i starten af år 2000. Et fanatstisk sted hvor kommunikationsbranchen mødes virtuelt, netværker, udveksler viden, jobs og erfaringer. Det er stedet at frekventere, når man skal inspireres og udvikles. Det startede hos bureauet Advice, og de så helt rigtigt den gang. Tak for det.

Selvfed sladder
Men i takt med antallet af brugere og ikke mindst dem, der gerne vil være noget ved musikken, er ved at ødelægge det fine og unikke ved kommunikationsforum. Nuvel, man kan stadig finde interessant viden, men den Quortrupske tilgang til tingene er ved at tage overhånd. Der sladres nemlig som aldrig før - og så kan man stemme på, hvem der skal have hvilke jobs. Lige nu kan du stemme på, hvem der bliver ny kommunikationschef hos Maersk. Kommunikationsforums redaktion har selvfølgelig valgt, hvem du kan stemme på - og ovenikøbet er der anbefalet et par stykker på forhånd, så valget er lidt lettere. På et tidspunkt kunne man stemme på, hvem der blev Helle Thornings nye rådgiver - og også hvem Venstres nye pressechef ville blive. Stemmeprocenten vidner om, at sladder og rygklapperi ikke ligger kommunikationsfolket fjernt. Du skal kende de rigtige, og derfor kan man i sin profil overgå hinanden med K-kendisser på sin fanliste. Derved er kommunikationsbranchen blevet lige så elitær og selvfed som reklamebranchen og den danske frimurerloge.

Vurdér selv på http://www.kommunikationsforum.dk/

Muren og hjemad

2008-01-27T19:20:00.001+01:00

BEIJING: mødte muren kl 9 og med minus 10 gr. Et fantastisk bygningsværk med fantastisk historie. Ellers er byen dænget til med plakater og bannere om de kommende olympiske lege her i 2008. Overalt nybygges der de mest spektakulære sportsanlæg, der til sommer vil være rammer om de mange sportsgrene, der finder sted under sloganet One World One Dream. Så håber jeg bare på, at drømmene også får lov til at udfolde sig hos det kinesiske folk.

Foto fra indfaldsvej til Beijing, Det snart opførte OL-stadion og en kold dansker på den kinesiske mur.

Er kommet til Kina

2008-01-26T08:13:00.001+01:00

SHANGHAI: fløj hele natten fra Kuala Lumpur (30 gr) til Shanghai (0 gr). Her er snevejr, og vi fryser i dette mægtige land. Vi undersøger muligheden for at etablere butikker her og besøger fabrikker. I aften flyver vi til Beijing, når Danmark samler ind til Afrika. JYSK og Lars Larsen giver anseeligt beløb.

Foto viser mig sammen med vores effektive chauffør.

Velordnet og effektivt

2008-01-25T06:14:00.000+01:00

KUALA LUMPUR: har lige fået frokost på en rasteplads på motorvejen til KL, hvor vi flyver fra i aften. Sidste fabriksbesøg i går var hos skum producent, der bl.a. Var i gang et miljøvenligt program, så oliebaserede kemikalier udskiftes med palmeolie. Det er grønt og endda billigt. I dag har vi igen besøgt møbelfabrikker. De er alle ens. Fantastisk velorganiserede og effektive. Vi overraskes af renhed og orden overalt. Malaysia er mere interessant, end vi troede - både forretningsmæssigt og personligt.

Fotos viser udsigten på malaysisk motorvej og grøn skumproducent.

Møder med møbelfolk

2008-01-24T03:56:00.001+01:00

MELAKA: det er tidlig morgen, og vi er hos Yeo Aik Wood i Melaka. De producerer fine møbler af gummitræ til især USA. Mens indkøberne taler antal, priser og kvaliteter, taler jeg med mr. Teot fra holdingselskabet Jaycorp. De arbejder med FSC certificering, genbrug og energibesparelser. Han fortæller ivrigt om deres grønne planer for FSC indendørs møbler. Jeg støtter programmet varmt, da det også vil øge vores interesse for dem og give dem stor konkurrencefordel.

I går var lidt hektisk. Jeg tabte min flybillet og satte himmel og hav i bevægelse. Nu er den fundet i Vietnam, og vores agenter tager den med hertil i aften, så der bliver ingen bøvl, inden vi tager videre til Shanghai.

Foto er af Mr. Teot.

Hul igennem fra Asien

2008-01-23T13:27:00.001+01:00

KUALA LUMPUR: er lige landet i Malaysia fra Saigon, Vietnam. Har haft problemer med at få min mobil til at virke under de fremmed himmelstrøg. Vi er på motorvejen sydpå til byen Melaka, hvor vi skal se på møbelfabrikker. Her er der fine, lige veje i modsætning til Vietnam, der stadig har meget at nå. Infrastrukturen er håbløs, og snart vil cykler og scootere afløses af billige indiske og kinesiske biler på vejene, men det betyder blot, at man kommer langsommere frem, hvis der ikke snart kommer gang i udbygningen af vejnettet. Vietnam bød på havemøbel fabrikker med styr på tingene. ScanCom er vores store leverandør med flot CSR arbejde. De forventer SA8000 certifikation om kort tid, hvilket er det bedste inden for social compliance.

Fotos er fra Saigon (Ho Chi Minh City).

På CSR-tur til Asien

2008-01-18T17:42:00.000+01:00

AARHUS: Så er jeg igen på vej til Asien for at besøge fabrikker og forklare vores etiske regler, vores code of conduct. Turen i hele uge 4 går til Vietnam, Malaysia og Kina. Jeg forsøger endnu en gang at blogge derfra via mobilen. Følg med fra mandag den 21. januar til søndag den 27. januar.